Arktisk basisuddannelse: Planer om udvidelse allerede før første hold begynder

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Naalakkersuisoq for Selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt har igangsat den politiske del af arbejdet for at udvide Arktisk basisuddannelse i Kangerlussuaq, allerede før det allerførste hold er begyndt.

Der er stort efterspørgsel hos de unge om at blive optaget til Arktisk basisuddannelse. Forsvarsministeren har nu givet tilsagn til at uddannelsen, som starter i begyndelsen af aj 2024 skal udvides, så flere unge kan komme til.
Offentliggjort

Først var der højlydte politiske diskussioner internt i Grønland om uddannelsen skulle være en forsvarsuddannelse eller en beredskabsuddannelse.

Om uddannelsen:

Uddannelsens varighed: 6-12 måneder.

Bolig: Du bliver indkvarteret på vores nyrenoverede belægningsstuer i hele perioden.

Uddannelsen foregår primært i Kangerlussuaq, men der vil også være rejse til henholdsvis Sisimiut og Nordjylland i Danmark.

Adgangskrav:

  • Fyldt 18 år ved uddannelsens start.
  • Være bosat i Grønland.

Test og helbredsundersøgelse:

  • Gennemføre en skriftlig intelligenstest på grønlandsk eller dansk.
  • Opfylde Forsvarets basis helbredskrav.

Kilde: Forsvaret

Uanset de politiske diskussioner, viser det sig at de unge bare har ventet på, at uddannelsen bliver en reel mulighed, uanset hvad den kaldes. For da muligheden for at søge ind i uddannelsen blev realitet, stod de unge i kø, for at få testet om de var egnede til uddannelsen.

Forsvaret havde nemlig ramt plet hvad angår basisuddannelsens indhold og de muligheder der kommer efter endt basisuddannelse.

Uddannelsen er døbt Arktisk Basisuddannelse. Efter de politiske diskussioner formåede forsvaret nemlig at skabe en basisuddannelse med miks af militære færdigheder og beredskabskompetencer, som giver adgang til blandt andet at søge videre i Forsvaret på linje med Forsvarets øvrige basisuddannelser.

Forsvarsministeren har givet tilsagn om udvidelse

- Jeg har givet tilsagn om, at jeg synes vi skal udvide den Arktiske basisuddannelse. Der er lagt op til 22 pladser. Men vi har oplevet mange ansøgninger, og jeg har sagt til Vivian (Motzfeldt, red.) at jeg gerne vil forpligtige mig på at skaffe flere pladser i fremtiden, så man ikke skal vente et år eller to for at komme igang, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren henviser til den meget succesfulde uddannelseskaravane, hvor forsvaret var ude i flere grønlandske byer for at præsentere den nye uddannelse og give unge mulighed for afprøvning.

Dog kan Forsvarsminister Troels Lund Poulsen på stående fod ikke sætte tal på, hvor mange der så vil være plads til efter udvidelsen af uddannelsen, men:

- Når vi nu kan konstatere at det ikke er nok med de 22 pladser, så må vi sætte gang med arbejdet for at skaffe flere pladser til næste år i maj, hvor det andet hold begynder på deres uddannelse, siger forsvarsministeren til mediehuset Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS