Aaja opfordrer detailhandlen til at stoppe alkoholreklamer

Mens Naalakkersuisut er ved at tegne fremtidens alkoholpolitik, sørger folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) for, igennem folketingsarbejdet, at indhente faktuelle svar fra justitsministeren, der er Grønlands Politis højeste overordnede.

LÆS OGSÅ:

Alkoholrelateret kriminalitet i Grønland: Aaja vil have Justitsministeren på banen

Chemnitz har i går mandag fået svar på sine fire spørgsmål om sammenhængen mellem alkoholindtagelse og personfarlig kriminalitet fra justitsministeren.

Aaja til detailhandelen: Tag medansvar!

- Vi bør kunne samarbejde og igennem samtaler og debatter og disse bør ske løbende, og på tværs af samfundet. Vi bør kunne finde løsningsforslag som politikerne derhjemme kan bruge i forbindelse med den kommende alkoholpolitik.

- Hvad er din umiddelbare mening om hvilke tiltag der bør ske på området?

- Der er jo forskellige muligheder, hvoraf nogle kan være restriktioner, eksempelvis indretning af butikker, indførelse af restriktioner hvor man henter inspiration fra systembolag. Men det jeg umiddelbart kan pege på er detailhandelen, som selv, ved at tage større samfundsansvar, kan indføre stop af alle de meget synlige alkoholreklamer, påpeger folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).

Justitsminister Peter Hummelgaard (soc. dem.) oplyser først og fremmest i sit svar, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af oplysninger, der fyldestgørende redegør for sammenhængen mellem alkohol og personfarlig kriminalitet i Grønland. Samtidigt gør han dog opmærksom på, at Grønlands Politi imidlertid har gjort sig nogle erfaringer om sammenhængen.

Gerningsmænd og ofre ofte påvirkede af alkohol

Grønlands Politi har oplyst, at det er politikredsens vurdering, at en stor del af den personfarlige kriminalitet i Grønland er begået under omstændigheder, hvor mindst en af sagens parter er alkoholpåvirket – oftest gerningsmanden eller både gerningsmand og forurettede, understreger Justitsministeren i sit svar.

- Grønlands Politi har til støtte for denne vurdering bl.a. oplyst, at der i 2023 blev anmeldt 1245 voldssager til Grønlands Politi. En stikprøvevis gennemgang af 20 sager om vold, hvor begge parter på gerningstidspunktet var fyldt 15 år, viste, at i 11 ud af 20 af sagerne var mindst en af sagens parter alkoholpåvirket.

- Der blev herudover i 2023 anmeldt 247 sager om voldtægt mellem voksne til Grønlands Politi. En stikprøvevis gennemgang af 16 sager viste, at i 11 af sagerne var mindst en af sagens parter alkoholpåvirket.

Alkoholrestriktioner reducerer politiets udrykninger

Ud over de nyeste tal henviser Justitsministeren også til, at der, historisk set, er en meget klar forskel på hvor meget Grønlands Politi rykker ud til eller efterforsker sager, der drejer sig om personfarlig kriminalitet, seksuelle krænkelser mod børn og unge, samt voldtægtssager under restriktioner og under åben salg af alkohol.

Grønlands Politi fremhæver dertil bekæmpelsen af seksuelle forbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014-2018, der var så voldsom at man fra centralt hold måtte indføre restriktioner på stærke alkoholvarer. Restriktionen havde givet færre anmeldelser af kriminalitet af den karakter.

Også under Covid-19 pandemien blev der også indført restriktioner af salg af alkohol. Også dette viste en reduktion af personfarlig kriminalitet.

Derudover er der også indikatorer på at der sker stigning i personfarlig kriminalitet og sædelighedsforbrydelser i forbindelse med lønudbetalinger samt udbetalinger af overskydende skat.

Justitsministeren oplyser samtidig i sit svar, at ud over de mange opgaver, Grønlands Politi arbejder for at løse til daglig, er de også med til forebyggende arbejde, specielt igennem Alkohol- og Narkotikarådet, PiSiu, lokalråd og Kredsrådet.