- Der vil være sager, hvor der vurderes at børnene skal
hjemgives til forældrene.
- Derfor er der mange, der holder vejret når vi drøfter
denne sag. At få anbragt sit barn er det mest indgribende i privatlivet og
derfor skal alle, der arbejder med anbringelser af børn virkelig have styr på
det faglige grundlag.
- Der vil være sager, hvor der vurderes at børnene skal
hjemgives til forældrene.
- Derfor er der mange, der holder vejret når vi drøfter
denne sag. At få anbragt sit barn er det mest indgribende i privatlivet og
derfor skal alle, der arbejder med anbringelser af børn virkelig have styr på
det faglige grundlag.
Sådan sagde medlem af Folketinget fra Inuit Ataqatigiit,
Aaja Chemnitz i sin ordførertale fredag i forbindelse med 1. behandlingen af
lovforslaget, der skal sætte en stopper for kommunernes brug af danske tests på
grønlandske familier i anbringelsessager.
Mange høringssvar
I stedet skal kommunerne fremover anvende en særlig enhed i VISO med ekspertise
i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, når de overvejer at anbringe et
barn fra en grønlandsk familie. Derudover
indeholder lovforslaget et krav om, at igangværende anbringelser skal gennemgås
af VISO’s fagfolk, hvis der har været anvendt danske psykologiske tests.
Forslaget, der har
været i lynhøring fra den 3.-17. februar, har affødt ca. 100 siders høringssvar
fra Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Psykolog Forening, Datatilsynet, Departementet for
børn og unge, Det Grønlandske Hus I Aarhus, FADD (Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge), MAPI Foreningen Grønlandske Børn, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening og Sila 360.
Bekymringer om ressourcer
De fleste høringssvar er overordnet set positive over for oprettelsen af
enheden i VISO og muligheden for genbehandling af sager, men flere rejser også
bekymringer i forhold til hvilke sager, der skal genbehandles og hvordan de
skal genbehandles. For hvordan reagerer kommunalbestyrelserne, når de bliver
bedt om at genbehandle en sag, som de allerede har truffet beslutning om? Dertil
er der en stor bekymring i forhold til om der er tilstrækkelig kapacitet og
ressourcer i VISO til at bistå kommunerne i nye sager samt genbehandle
tidligere sager. – Hvis vi antager, at det er 80 procent af de 460 sager, der skal
genbehandles, så er det vigtigt at kigge på ressourcerne i VISO. For i så fald
er 3-4 medarbejdere, som tidligere har været nævnt, slet ikke nok. Derudover er
jeg bekymret for bias i kommunerne, da det jo er kommunerne selv, der har
truffet beslutninger om anbringelserne af børn. Beslutninger, som de nu skal gå
imod, hvis børnene skal hjemgives, siger Aaja Chemnitz.
Lydhørhed fra minister
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen forsikrede
under 1. behandlingen, at der vil være ressourcer nok i enheden, og at der også
er gang i en rekrutteringsproces i VISO.
– Jeg oplever en stor lydhørhed fra ministeren for
både at tale om ressourcer men også ændringsforslag til loven. Så det er
positivt. Min bekymring går derfor først og fremmest på om
kommunalbestyrelserne er indstillet på at skulle ændre deres beslutninger
baseret på en fagpersons indstilling. Og hvad gør vi hvis kommunalbestyrelserne
ikke vil lytte til VISO’s indstillinger?, siger Aaja Chemnitz og tilføjer
ordsproget, at ”if you have a brain, you have bias”.
Bias i kommunerne
Med andre ord; alle har en stereotyp opfattelse af andre, og det påvirker de
beslutninger, vi træffer:
– Alle mennesker har en bias, og et ønske om at forsvare de beslutninger, man har
truffet. Derfor tror jeg, at den største udfordring i det her bliver at sikre
en ordentlig proces omkring genbehandlingen af sager, så kommunerne ikke bare holder
fast i deres beslutninger om en anbringelse, og ikke vil lytte til den faglige
indstilling fra VISO, siger Aaja Chemnitz.
Efter
1. behandlingen blev lovforslaget sendt videre til Grønlandsudvalget. Det er
forventningen, at loven træder i kraft 1. maj.
