Social- og
Boligministeriet har haft et lovforslag i lynhøring om oprettelse af og krav
om, at kommunerne i sager med grønlandske familier anvender den særlige enhed
VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.
Derudover indeholder
lovforslaget et krav om, at igangværende anbringelser skal gennemgås, hvis der
har været anvendt danske psykologiske tests.
Social- og
Boligministeriet har haft et lovforslag i lynhøring om oprettelse af og krav
om, at kommunerne i sager med grønlandske familier anvender den særlige enhed
VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.
Derudover indeholder
lovforslaget et krav om, at igangværende anbringelser skal gennemgås, hvis der
har været anvendt danske psykologiske tests.
Ophedet debat
Lovforslaget blev sendt i høring den 3. februar i forlængelse af en ophedet
debat i både Grønland og Danmark om brugen af de udskældte psykologiske tests i
forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier, som
både eksperter og advokater har kaldt misvisende og fejlbehæftede.
Lovforslaget
har været i høring hos en lang række parter, hvoraf 14
har afgivet høringssvar herunder Det Grønlandske Hus i Aarhus, Foreningen
Grønlandske Børn, SILA 360, Børnerådet, Institut for Menneskerettigheder
og MAPI.
Sermitsiaq er kommet i besiddelse af flere høringssvar, som overordnet set er
positive i forhold til, at testene ikke skal bruges længere, og at sager, hvor
tests har været anvendt, skal genbehandles. Men samtidig rejser høringssvarene
flere bekymringer i forhold til både definition af målgruppe, brug af tolkning
og hvilke sager, der kan genbehandles.
Snæver målgruppe
For eksempel skriver Institut for Menneskerettigheder i deres høringssvar, at
målgruppen ”familier hvor barnet, den unge. en kommende forælder eller en
forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland”, er alt for
snæver. Og at det er problematisk, at det er kommunerne, der skal foretage
vurderingen af en persons tilknytning til Grønland, hvilket også strider imod
ILO-konventionens principper om oprindelige folk.
I stedet foreslår
instituttet, ”at målgruppen for ordningen med den særlige enhed under VISO
udvides”.
Tolkebistand
Instituttet påpeger videre, at der er uklarhed om fortsat anvendelse af de
danske tests over for grønlandske familier, der falder udenfor lovens
målgruppe. Instituttet anbefaler, at det præciseres, at kommunerne skal sikre,
at der aldrig anvendes ikke-kulturtilpassede tests til måling af
forældrekompetencer i alle sager om anbringelser af børn fra grønlandske
familier”.
Lovforslag bør
forkastes
Hos foreningen MAPI er de også
meget kritiske over for lovforslagets snævre definition af målgruppen, og de
giver udtryk for, at ”lovforslaget bør udvides til at omfatte alle inuit,
uanset hvor de er født og opvokset”.
Samlet set opfordrer
MAPI til, at lovforslaget ikke vedtages, før der er opnået et solidt samarbejde
med relevante inuit-institutioner, og at der sikres en bredere debat om,
hvordan man bedst kan støtte inuit-familier i Danmark”.
Lovforslaget skal 1. behandles fredag den 28. februar i Folketinget.
Foreningen MAPI har
arrangeret demonstration mod lovforslaget den 1. marts kl. 12.00 i København.
