10.000 borgere har stadig ikke fået skattepenge tilbage

Skattestyrelsen har overført skattepenge til godt 3.000 borgere henover weekenden. Men der er stadig 10.000 borgere, som ikke fået skattepenge tilbage. 9.300 borgere mangler, at oplyse deres bankkonto, oplyser Skattestyrelsen.

Offentliggjort

Hvis du er en af dem, der ikke har fået skattepenge tilbage endnu, så opfordrer Skattestyrelse til at være tålmodig. Der kan nemlig gå 5 til 7 arbejdsdage fra du oplyser dit kontonummer til pengene bliver overført.

- Godt 9.300 borgeren har ikke sendt bankkonto oplysninger endnu. Selvom vi har meldt det ud til alle medier, fortæller kontorchef i skattestyrelsen, Miki Jensen til Sermitsiaq.AG.

Skattestyrelsen har i de seneste dage modtaget flere tusind bankoplysninger. De arbejder på fuldtryk på at få effektueret overførslerne.

- Vi opfordrer borgerne til at væbne sig med tålmodig. Vi har således mobiliseret ansatte på tværs af styrelsens afdelinger til at håndtere de indsendte bankoplysninger. Vi håndterer både håndskrevne blanketter og udfyldte onlineformularer på aka.gl, siger Miki Jensen.

Cirka 18.000 borgere har fået deres overskydende skatter udbetalt og skattestyrelsen har siden fredag overført penge til godt 3.000 borgere over hele landet.

- Skattestyrelsen har samtidig mange borgerhenvendelser omkring slutopgørelsen, modregningsbreve og eBoks. Alle kræfter er sat ind på at de overskydende skatter overføres til borgerne hurtigst muligt, forstætter kontorchefen.

Arbejdsprocessen kan være lang

Når borgeren har oplyst sine bankoplysninger, så sendes oplysningerne videre til vores regnskabsafdeling, oplyser Skattestyrelsen.

-Der bliver blandt andet tjekket, om der skal ske modregning af udbetalingen – for eksempel i tilfælde af, at borgeren har gæld til det offentlige. Tilgodehavende bliver derefter sendt til udbetaling. Har man konto i Grønlandsbanken går overførslen som regel igennem samme dag. Har man en anden bank, kan der gå en ekstra dag, oplyser Skattestyrelsen.

Nemkonto på vej

Det er ikke nyt, at skattestyrelsen mangler bankoplysninger fra borgerne. Men styrelsen forventer, at et nyt betalingssystem bliver indført i år. Systemet hedder Nemkonto, hvor betalinger mellem de offentlige og borgerne vil blive gennemført.

Læs også: Borgerne skal også have en Nemkonto

- Det vil gøre det langt nemmere for det offentlige at udbetale mellemværende med borgerne. NemKonto er din bankkonto, som det offentlige vil bruge til at udbetale penge til. Alle udbetalinger af blandt andet tilskud fra kommunen eller Selvstyret, børnetilskud, alderspension, uddannelsesstøtte og overskydende skat vil kunne ske via Nemkonto, siger Miki Jensen.

Powered by Labrador CMS