Gå til hovedindhold

Så er den gal igen: Medlem af Inatsisartut skal have ophævet sin immunitet

For fjerde gang i denne valgperiode, skal Inatsisartut ophæve et medlems immunitet.

Som et levn fra gammel tid er medlemmer af Inatsisartut beskyttet mod retslig forfølgelse med såkaldt parlamentarisk immunitet. Reglerne blev sin tid lavet for at beskytte oppositionspolitikere mod magthaverne.

Før at et medlem kan tiltales af anklagemyndigheden, skal immuniteten ophæves af Inatsisartut, og det er kutyme, at ophævelsen godkendes.

LÆS OGSÅ: Inatsisartut ophæver Knud Mathiassens immunitet

Mandag er ophævelse af et medlems immunitet endnu en gang på dagsorden.

Punktet er lukket, og det er således ikke offentligt, hvem sagen drejer sig om.

Fjerde sag i denne valgperiode

Sager om immunitet har i den grad præget denne valgperiode, da det er den fjerde sag.

Ved efterårssamlingen i 2021 fik Siumuts Aslak Jensen således ophævet sin immunitet, og blev efterfølgende tiltalt og dømt i en sag om trusler.

Ved efterårssamlingen 2022 fik Naleraq Emanuel Nûko ophævet sin immunitet og blev tiltalt for vold. Han blev frifundet i kredsretten.

LÆS OGSÅ: Inatsisartut skal tage stilling til medlems immunitet

Endelig fik tidligere medlem af IA Knud Mathiassen ophævet sin immunitet i forbindelse med forårssamlingen tidligere på året. Indholdet af sagen mod ham er ikke offentligt kendt. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER