Kommune Kujalleq
Rygning: 'Forbuddet er i strid mod menneskerettighederne'
Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq Bentiaraq Ottosen (A) vil ophæve rygeforbuddet for kommunalansatte i kommunen.
Ifølge Bentiaraq Ottosen (A) strider rygeforbuddet for de kommunalansatte i Kommune Kujalleq mod menneskerettighederne.
Derfor kommer han med et forslag til kommunalbestyrelsen om at ophæve rygeforbuddet.
- Rettighederne blandt medarbejderstaben i Kommune Kujalleq og borgerne i Kommune Kujalleq er ligeligt beskyttede af lovgivningen, om det så er medarbejder på kommunen, og om de så bliver serviceret af kommunen, er kommunen forpligtiget til at beskytte samtlige med relation til kommunen deres menneskerettigheder og lige demokratiske rettigheder på lige vilkår, skriver han i sit forslag.
Læs: Forslag om at ophæve rygeforbuddet i Kommune Kujalleq
Forbuddet er frihedsberøvelse
Forbuddet er en er frihedsberøvende, mener Bentiaraq Ottosen.
- Vores melding til kommunen er, at Kommune Kujalleqs ordensregel for medarbejderne må erklæres for ugyldig, da den overtræder menneskerettighederne, og må påpege, at denne ordensregel er frihedsberøvende, som er en modsigelse, fremhæver han.
- Er det ikke godt fra kommunens side, at forrebygge sundhed blandt ansatte i kommunen?
- Alle har ret til at tage deres egne beslutninger, hvor de selv bestemmer, for eksempel i den her sag, om de vil fortsætte med at ryge eller stoppe. Kommunen skal ikke bestemme, om de ansatte skal stoppe med at ryge. Det har enhver frihed til at beslutte selv, svarer Bentiaraq Ottosen.
Må ikke konkurrere mod arbejdspladser
Da rygeforbuddet gælder samme ordensregel som Sundhedsvæsenet i Grønland, siger Bentiaraq Ottosen, at forbuddet er konkurrenceforvridende.
- Hvis vi skal opnå, at Kommune Kujalleq ikke må konkurrere med offentlige arbejdspladser/institutioner, må man påpege, at rygeforbuddet for den private arbejdsplads bør betragtes som ugyldigt, lyder det fra Bentiaraq Ottosen.
Hans forslag bliver debatteret i kommunalbestyrelsen i morgen, torsdag.