Gå til hovedindhold

Royal Greenland gør fremskridt efter cyberangreb

Fiskeriselskabets lønningssystem er nu oppe at køre.

Efter en ekstraordinær indsats i juledagene fra Royal Greenlands medarbejdere og en række specialister er det lykkedes fiskeriselskabet at få sit lønsystem op at køre.

Det sker i forbindelse med, at Royal Greenland de seneste uger har kæmpet med følgerne af et cyberangreb mod virksomheden.

Angrebet betød blandt andet, at selskabet måtte udbetale et acontobeløb til medarbejdere ved seneste lønningsdag, fordi selskabets lønningskontor ikke kunne beregne den korrekte løn.

LÆS OGSÅ: Royal Greenland ramt af cyberangreb

Det problem er altså løst nu:

-Det betyder, at medarbejdere langs kysten, som har fået for lidt eller for meget i løn, bliver reguleret i forhold den sidste løn.

Stor tak til medarbejderne

- Vi er meget glade og taknemmelige for, at mange medarbejdere har ofret deres jul og arbejdet for at få systemet op at køre, siger Masaana Egede, koncern kommunikationschef i Royal Greenland.

Kommunikationschefen forklarer videre, at Royal Greenland stadig er påvirket af cyberangrebet, men at man er begyndt at få adgang til flere af de ramte systemer,

- Vi har i princippet trukket stikket på alt, hvad vi har, og så vi starter systemerne op et efter et. Det er den proces, vi er i gang med på vej mod en normalisering, siger Masaana Egede.

Han oplyser videre, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt Royal Greenland er blevet afkrævet en løsesum af hackere i forbindelse med cyberangrebet, eller hvad angrebet har kostet i kroner og øre.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER