Royal Greenland fralægger sig ansvar for døde torsk i bure

KNAPK har rettet kritik mod Royal Greenland over metoden med fangst af torsk i bure. Men det er virksomhedens samarbejdspartnere, der skal sikre, at forholdene er i orden, forklarer kommunikationschef i Royal Greenland.

Fiskene dør ikke af sult. De dør blandt andet af iltmangel, forklarer Masaana Egede, kommunikationschef i Royal Greenland.

Grønlands største virksomhed fralægger sig ansvaret for døde torsk i fiskebure.

- Det er fiskerens ansvar, siger Masaana Egede, kommunikationschef i Royal Greenland.

Udmeldingen kommer, som følge af at KNAPK, fisker- og fangerorganisationen, har rettet kras kritik mod Royal Greenlands metoder i forbindelse med netop produktionen af torsk i bure.

Ifølge KNAPK bør Royal Greenland indstille brugen af fiskebure for at undgå den høje dødelighed af torsk, såfremt man ikke er i stand til at løse problemerne.

En vurderingssag

Masaana Egede forklarer, at den enkelte fisker underskriver en kontrakt, når vedkommende låner et fiskebur af Royal Greenland. Her står der - ifølge kommunikationschefen - at det er fiskerens ansvar, at fiskene har det godt, indtil de overdrages til Royal Greenland.

Spørger man, hvad der sker, hvis fiskeren ikke overholder sit ansvar, er svaret, at Royal Greenland vil vurdere, hvorvidt man ønsker at fortsætte samarbejdet med fiskere, der ikke passer deres arbejde ordentligt.

Masaana Egede ved ikke, hvor mange gange Royal Greenland har valgt at afbryde et samarbejde. Han ved til gengæld, at der i år ind til videre er gået fire bure tabt. Royal Greenland udlejer cirka 300 fiskebure.

Dødsårsagen

Et af kritikpunkterne fra KNAPK er blandt andet, at Royal Greenland er for langsomme til at indsamle torskene. Masaana Egede anerkender, at det indimellem går for langsomt, men slår fast, at det ikke har noget at gøre med dødeligheden af torsk i fiskebure.

- Fiskene dør ikke af at vente på skibet. Det kan ske, hvis de enten bliver lagt ved en elv eller i smeltevand, fordi der er for lidt ilt, eller hvis de (fiskerne, red.) overfylder burene.

Den anbefalede mængde er - ifølge Masaana Egede - 20 tons per bur.

Sidste år fik Royal Greenland beretninger om fiskere, der fyldte deres bure med helt op til 40 tons - stik imod anbefalingerne.

Godt samarbjede

Royal Greenland kommunikerer deres anbefalinger direkte til fiskerne fra fabrikkerne gennem Royal Greenlands lokale fabrikschefer langs hele kysten. Og generelt har virksomheden et rigtigt godt samarbejde med fiskerne om disse emner, oplyser Masaana Egede.

- Jeg vil understrege, at fiskerne hele tiden har mulighed for - hvis de vurderer, at fiskene ikke har det godt - selv at indlevere dem til Royal Greenland.

Hvis fiskerne leverer direkte til fabrikkerne, tilbyder Royal Greenland en højere indhandlingspris, end hvis virksomheden selv skulle hente dem med skibet Tuneq.

Du siger, at det er fiskernes ansvar, men hvordan kan Royal Greenland garantere, at fiskene har haft det godt?

- Hvis vi oplever, at fiskene er døde eller ikke har det godt, så spørger vi ind til proceduren, og hvad der er gået galt. Sker det flere gange, så skal vi overveje samarbejdet - men det er fiskernes ansvar.

Powered by Labrador CMS