Rapport om Kangerlussuaqs fremtid: Cabotageflyvning, vej og havn

Efter fire års arbejde har Naalakkersuisut mandag offentliggjort en rapport om bygden Kangerlussuaqs fremtid.

Rapporten offentliggøres samme dag, som en rammeaftale om Forsvarets fortsatte brug af lufthavnen i Kangerlussuaq underskrives. Arbejdsgruppens rapport er ikke en facitliste til, hvad der kan sikre bygdens fremtid, men i højere grad en samling anbefalinger om, hvad politikerne kan vælge at arbejde videre med til gavn for bygden.

Forsvaret tager regningen for landingsbanen

Arbejdsgruppen har bestået af embedsmænd fra Qeqqata Kommunia og Selvstyret samt repræsentanter fra Arctic Circle Business.

Opgaven har været at vurdere, hvad der skal ske i Kangerlussuaq, når de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat tages i brug - forventeligt efteråret 2024.

- Vanskeligt at forudse

Flytningen af atlanttrafikken til Nuuk kan ifølge en prognose få antallet af passagerer gennem lufthavnen til at falde med 94 procent og altså få konsekvenser for de mange arbejdspladser, der er forbundet med lufthavnen.

Arbejdsgruppen må konkludere, at det betyder færre arbejdspladser, når Kangerlussuaq ikke længere er landets primære internationale lufthavn. Der er dog ting, som eksempelvis en vej til Sisimiut, Forsvarets beredskabsuddannelse og udvikling af turismen, der potentielt kan trække i den positive retning:

- Samlet er det vanskeligt at forudse den fremtidige befolknings- og erhvervsstruktur i Kangerlussuaq, skriver arbejdsgruppen.

"Trekantsflyvning" bør undersøges

Med hensyn til lufthavnen kommer arbejdsgruppen med følgende anbefalinger:

• at der snarligt kommer en afklaring om de tekniske forhold omkring renoveringen,
• at luftfarts- og destinationsarbejdet i Grønland fortsat koordineres på tværs af alle destinationer,
• at Departementet for Bolig og Infrastruktur arbejder videre med en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser af at liberalisere luftfarten, herunder tilladelse til cabotageflyvning og dermed muligheden for at flyselskaber kan lave trekantsbeflyvning mellem to grønlandske og en ikke-grønlandsk lufthavn

I forhold til sidstnævnte anbefaling uddybes det i rapporten, at trekantsflyvninger er, hvor et udenlandsk selskab kan flyve fra en by i udlandet, lande i en by i Grønland og så flyve videre til en anden by i Grønland med passagerer fra både udlandet og imellem de to byer i Grønland.

Der skal arbejdes videre med vej og ny havn

Arbejdsgruppen har også arbejdet med spørgsmålet om en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, som er et stort ønske fra Qeqqata Kommunia.

Her opfordrer gruppen til, at der arbejdes videre med beslutningsgrundlaget for vejen i tæt samarbejde mellem Selvstyret og regionen, og at man politisk finder ud af, hvordan den skal finansieres.

Arbejdsgruppen anbefaler også, at der arbejdes videre med beslutningsgrundlaget for projektet om en ny havn i Kangerlussuaq. I øjeblikket kan RAL-skibe og krydstogtsskibe nemlig ikke lægges til kaj i den eksisterende havn, hvilket sammen med stigende tilsanding giver usikkerhed og høje driftsomkostninger.

- En havn – hvor skibe kan lægge til kaj - vil betyde lavere driftsudgifter og bedre forhold for forsyningen af Kangerlussuaq, skriver arbejdsgruppen, der understreger, at man først må afklare, hvad anlæggelsen af en ny havn koster.

Oprydning af dump og privatisering af hotel

Arbejdsgruppen kommer derudover også med en række anbefalinger til, hvad de kalder normalisering af Kangerlussuaq:

• at normaliseringen af Kangerlussuaq forsøges gennemført i 2023, herunder salg af private erhvervsejendomme til lejerne samt privatisering af hotel- og overnatningsfaciliteter.
• at miljøområdet, herunder affaldshåndtering, overdrages til kommunen, og der sættes en tidsfrist for overdragelsen
• at ansvaret for oprydningen af dumpen forbliver hos Selvstyret i tråd med lovforslaget om Mittarfeqarfiit A/S, og der sættes en tidsfrist for denne oprydning. Ansvaret for dumpen udgår af Mittarfeqarfiits portefølje.
• Arbejdsgruppen anbefaler, at Qeqqata kommunalbestyrelse og Inatsisartut bevilger de nødvendige bevillinger til varetagelse af miljøområdet og oprydning af dumpen.