Forsvaret tager regningen for landingsbanen
Udgifterne til renovering og vedligehold af en 2500 meter landingsbane i Kangerlussuaq står det danske forsvar for. Til gengæld vil alle udgifter til civilt brug af lufthavnen skulle betales af landskassen. Det er endnu uvist om der skal være civile internationale flyvninger.
En længeventet aftale om Kangerlussuaq Lufthavns fremtid er mandag blevet underskrevet af Naalakkersuisut og den danske regering. Men aftalen efterlader mange ubesvarede spørgsmål om civilt brug af Kangerlussuaq efter de to nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat står klar.
Som ventet efter flere udmeldinger de seneste år fra Naalakkersuisut og Danmarks skiftende regeringer, så bliver det forsvaret der skal stå for at afholde udgifter til at sikre en velholdt landingsbane i Kangerlussuaq.
Landingsbanen skal gå fra at være de nuværende 2800 meter til i fremtiden at være 2500 meter, da det imødekommer forsvarets behov, lyder det blandt andet i rammeaftalen.
Mittarfeqarfiit skal fortsat stå for driften
Det fremgår også af aftalen, at Grønland fortsat er ejer af lufthavnen og at den fortsat kan anvendes til civilt brug.
De fremadrettede militære behov afhænger af udmøntningen af aftalen om arktisk kapacitetspakke fra maj 2022 og den internationale sikkerhedspolitiske situation.
Det bliver fortsat Mittarfeqarfiit, der skal varetage servicering af forsvaret samt eventuelle civile formål i lufthavnen, og aftalen slår fast, at det så vidt muligt skal udføres af lokal arbedskraft. Det samt, pointen om at lufthavnen bliver på grønlandske hænder, fremæver formanden for Naalakkersusiut Múte B. Egede i et Facebookopslag om aftalen.
Forsvaret vil have sin tilstedeværelse i Kangerlussuaq i en nærmere aftalt årrække eller så længe Forsvaret har brug for det, ligesom det amerikanske forsvar kan benytte landingsbanen.
Den civile brug af lufthavnen koordineres med Forsvaret og udgifter i forbindelse med civil beflyvning afholdes af Grønland. Altså ser det ud til at forsvaret skal godkende civilt brug af landingsbanen.
Analyser igangsættes
Hvad der skal indgå i aftalerne skal afdækkes ved hjælp af et analysearbejder der igangsættes og forventes færdigt inden udgangen af marts 2024, så der kan indgås aftaler inden 2025.
- Forsvarets brug af landingsbanen herunder flytyper
- Forsvarets krav til landingsbanens dimensionering herunder udstyr, stand og vedligeholdelse
- Forsvarets behov for bygninger mv
- Serviceydelser som forsvaret ønsker varetaget af Mittarfeqarfiit A/S
- Forsvaret og Naalakkersusiut undersøger, hvor der i øvrigt er mulighed for fælles opgaveløsning mellem danske og grønlandske myndigheder.
Der skal ydermere udarbejdes analyse af behovet for den civile beflyvning af borgerne i Kangerlussuaq og relevante kommercielle selskaber i forhold til yderligere civil beflyvning.
Det er altså fortsat uklart, hvor stor en del af bygdens kapacitet der vil skulle bruges efter de nye atlantlufthavne tages i brug. Naalakkersuisut har inviteret borgerne i Kangerlussuaq til møde om aftalen mandag aften.