Anda Uldum-exit

Randi: Forstår Andas beslutning

Demokraternes fungerende formand Randi Vestergaard Evaldsen er ked af, at Anda Uldum har valgt at forlade politik. Hun oplyser samtidigt, at hun stiller op til formandsvalget

Demokraternes fungerende formand, Randi Vestergaard Evaldsen
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG skrev tirsdag morgen, så har Demokraternes formand Anda Uldum valgt at forlade politik, efter han har været sygmeldt siden slutningen af oktober.

Partiets fungerende formand, Randi Vestergaard Evaldsen, er ked af, at Anda Uldum har valgt at trække sig tilbage fra politik.

- Selvfølgelig er det ikke gode nyheder vi har fået, men jeg forstår godt, hvorfor han har taget den beslutning, siger Randi Vestergaard Evaldsen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Anda Uldum trækker sig fra politik

Vil blive savnet
- Han er et sympatisk person, som vi i partiet vil kommer til at savne. Den måde, han viste tillid til os under valgkampen til Inatsisartut, viser bare, hvordan han er som person, fortæller den fungerende formand for Demokraterne.

Hun fremhæver, at Demokraternes samarbejde med Siumut og Atassut ikke vil ændre på noget, på trods af, at formanden har valgt at trække sig tilbage.

Læs: Uldum går ned med stress

Stiller op til formandsvalget
Anda Uldums beslutning betyder, at Demokraterne skal vælge ny formand og ny hovedbestyrelse ved et ekstraordinært landsmøde den 13. februar.

Randi Vestergaard Evaldsen oplyser, at hun stiller op til formandsvalget.

Anda Uldum fik 1003 personlige stemmer ved den seneste Inatsisartut-valg.

Læs: Ung afløser for Anda Uldum

Powered by Labrador CMS