Finanslov

Uldum går ned med stress

En rokade i Naalakkersuisut bliver nødvendig for at få finansloven i hus

Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer

Måske er de seneste måneders forhandling om en kontroversiel finanslov blevet for meget for Anda Uldum (D), der ud over finans- og skatteområdet også sidder i Råstofdepartementet.

I hvert fald gik han i sidste uge på orlov med stress, forlyder det fra kilder i selvstyret.

KNR fortæller i dag historien på sin hjemmeside.

Læs hos KNR: Uldum går på orlov med stress

Situationen skulle have været undervejs 'den seneste uges tid', og Anda Uldums stress-tilstand gør det nødvendigt for Naalakkersuisut at lave en rokade imellem sig.

Ny politiker skal overtage
Det vil altså sige, at der sandsynligvis er et andet medlem af Demokraterne, der skal overtage styringen af den fra mange sider beskudte finanslov.

Hvem dette bliver, ventes offentliggjort i løbet af kort tid. Der vil være et stort pres på denne person, da de fleste Inatsisartut-politikere allerede har været nødsaget til at hastebehandle en finanslov i foråret på grund af, at finanslovsforhandlingene i efteråret 2014 blev aflyst, da der kom en valgkamp i vejen.

Demokraternes 36-årige formand, Anda Uldum, er også viceformand for Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS