RAL

RAL er ved at få styr på deres containere

Efter et omfattende rod med containere, der havnede de forkerte steder, er RAL nu ved at få styr på situationen. Sidste uge var der kun en enkelt container der gik galt i byen.

Langt de fleste containere får RAL nu fragtet de rigtige steder hen.

Af kvalitetsmåling, som selskabet har offentliggjort på sin hjemmeside, fremgår det, at der i uge 31 kun var en enkelt container, som havnede det forkerte sted.
Den blev taget ombord i Nuuk, selvom den ikke skulle med.

For en måneds tid siden så situationen helt anderledes ud. Særligt slemt var det i uge 27, hvor hele 61 container enten ikke kom med eller blev sat af i den forkerte by.

LÆS: 88 containere fejlede hos Royal Arctic Line

Ugen efter var det stadig 23 containere, der var på afveje.

Årsagen til den kaotiske situation var et nyt it-system og nye processer i arbjedet.

I uge 29 og 30 begyndte situationen at rette sig. Her var der i begge tilfælde kun 5 containerne, der gik gakt i byen. Og sidste uge var det en enkelt.

Der er dog lidt malurt i bægeret. Der er nemlig fortsat forsinkelser i forhold til mastersejlplanen.

Royal Arctic Line gøre opmærksom på nedenstående forsinkelser i forhold til Mastersejlplanen:

Mary Arctica var seks døgn forsinket, Naja Arctica to døgn og Irena Arctica syv døgn.

Powered by Labrador CMS