Gå til hovedindhold

RAL melder ud: Hammeken færdig som direktør

Verner Hammeken stopper som direktør i Royal Arctic Line. Niels Clemensen konstitueres indtil en ny er fundet.

Obs: Opdateret med kommenterer fra bestyrelsesformand.

Det selvstyreejede rederi Royal Arctic Line (RAL) bekræfter onsdag eftermiddag, at Verner Hammeken stopper som direktør.

I en pressemeddelelse fremhæver RAL, at Verner Hammeken har stået i spidsen for blandt andet en markant flådefornyelse, samt at organisationen og driften i al væsentlighed nu er samlet i Nuuk.

Om selve fratrædelse lyder forklaringen fra RAL:

Niels Clemensen konstitueres

- Der er nu brug for nye ledelseskompetencer til at få den daglige drift grundig forankret i alle led af organisationen og bestyrelsen har derfor indgået aftale med Verner Hammeken om, at han fratræder.

LÆS OGSÅ: Ifølge forlydender er Verner Hammeken færdig i RAL

Ifølge meddelelsen igangsættes der en proces med at finde Royal Arctic Lines nye administrerende direktør.

I den mellemliggende periode konstitueres Royal Arctic Lines CCO Niels Clemensen som adm. direktør. Verner Hammeken vil i en overgangsperiode stå til rådighed for selskabet, skriver RAL.

Formand: Afviser ardre fra Naalakkersuisut

Bestyrelsesformand i Royal Arctic Line Pâviâraq Heilmann siger til Sermitsiaq.AG, at bestyrelsen takker Verner Hammeken for hans virke i RAL:

- Verner Hammeken har stået i spidsen for betydelig ændringer i ændringer.

- Blandt andet er hovedhavnen flyttet til Nuuk efter flere hundrede år i Danmmark, siger Pâviâraq Heilmann.

Bestyrelsesformanden vil ikke kommentere på om den seneste tids kritik af RAL har spillet ind på beslutningen. Han afviser, at der er blevet givet en ordre om udskiftningen fra Naalakkersuisut:

Skal opfylde ejernes ønsker

- Beslutningen er udelukkende et bestyrelses anliggende, siger han.

I forhold til ansættelse af en ny direktør og det kommende arbejde lyder det for formanden:

LÆS OGSÅ: Múte i kritik af RAL: Underskuddet er for stort og dialogen for dårlig

- Vi vil have fokus på forsyning af landet og at opfylde kundernes ønsker samt de ønsker, der blev fremsat af ejerne på generalforsamlingen. Dem skal vi arbejde videre med, og vi skal også have dialog med erhvervet i Grønland.

- Vi skal desuden have en sejlplan med udgangspunkt i grønlandske behov. Her kan jeg sige, at vi har som mål, at realisere en onsdags ankomst til Nuuk i stedet for om fredagen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER