Gå til hovedindhold

Råfstofdepartementet: Tilladelsen omfatter ikke uran

NY VERSION: Bluejay Mining har ikke, som tidligere skrevet, påstået at have fået tilladelse til efterforskning af uran i Sydgrønland. De har derimod oplyst, at de har fået efterforskningstilladelse i et områder, der har potentiale for base-metaller, guld og uran.

Rettet 20. maj  klokken 10.00, red. 

Bluejay Mining fik den 18. marts 2020 tildelt to efterforskningstilladelser i Sydgrønland, omhandlende Thunderstone projektet. Virksomheden har omtalt tilladelserne på deres hjemmeside og sociale medier og uddyber til Sermitsiaq.AG

- Det glæder os at meddele, at vi har fået to mineral efterforskningstilladelser ​​​​​i Sydgrønland på i alt 2.025 km2. Området som Thunderstone projektet dækker har potentiale for base-metaller, som dækker over nikkel, kobber, zink, bly, tin og wolfram, ædel metaller såsom guld, sølv,  platin, samt palladium og uran, lyder det fra driftsdirektør Bo Møller Stensgaard fra Bluejay Mining.

- Det kan bekræftes, at Bluejay Mining plc. via deres datterselskab Disko Exploration Ltd. har fået tildelt to efterforskningstilladelser omkring Prins Christians Sund i Sydgrønland, lyder det fra departementschef i råstofdepartementet, Jørgen Hammeken-Holm.

LÆS OGSÅ: Fornyet uran-interesse bekymrer miljøorganisation 

Det er dog ikke alle de nævnte metaller der kan eftersforskes, forklarer departementschefen.

- De må efterforske alt, af metaller og mineraler ifølge deres efterforskningstilladelser. Begrænsningen lyder på, at selskabet ikke må efterforske efter kulbrinter og radioaktive mineraler, som uran er, forklarer Jørgen Hammeken-Holm overfor sermitsiaq.AG.

Bluejay Mining er børsnoteret i blandt andet London AIM market og i Frankfurt.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER