FN klimatopmøde
Qujaukitsoq deltager ved vigtige møder i Paris
Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer og udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq (S) deltager i plenarmødet under FN’s internationale klimakonference
Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq (S) ankom lørdag til Paris, hvor han på vegne af Naalakkersuisut skal repræsentere Grønland i de kommende forhandlinger ved FN's klimatopmøde.
Plenarmødet blev åbnet af den COP-formanden Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius, som Vittus Qujaukitsoq deltog i.
Læs: Qujaukitsoq deltager ved klimatopmødet i Paris
Udfordringer
Vittus Qujaukitsoq satte fokus på de udfordringer, som klimaforandringer har medført i Grønland i et event under Associationen for Oversøiske Lande og Territoriers (OCTA), som Grønland er medlem af.
OLT landenes deltagelse er vigtig i løbet af COP21, da øer fra Grønland til Stillehavet herigennem kan fortælle om deres erfaringer med de store klimaforandringer, som landene oplever.
Læs: Klimatopmøde gælder planetens fremtid
Klimaforandring på nært hold
Vittus Qujaukitsoq understregede behovet for den menneskelige dimension på linje med de videnskabelige undersøgelser.
- Det er vigtigt at lytte til de mennesker, der oplever klimaforandring på nært hold, og lære af de observationer og erfaringer, som de kan bidrage med. Kun derigennem kan vi få et helhedsbillede af klimaforandringernes påvirkning af kloden, siger Vittus Qujaukitsoq ifølge selvstyret.
Mere end 60.000 mennesker har fundet vej til Paris for at deltage i FN’s internationale klimakonference med mere end 25.000 delegerede.