FN klimatopmøde

Hollande: Klimatopmøde gælder planetens fremtid

Godt 150 stats- og regeringschefer er mødt op til åbningen af FN's klimatopmøde

Frankrigs præsident, François Hollande
Offentliggjort

Klimatopmøde handler om planetens fremtid, om fremtiden for selve livet, siger Frankrigs præsident, François Hollande, ved åbningen af FN's klimatopmøde i Paris, COP21.

Der er mødt cirka 150 stats- og regeringschefer op til åbningen af klimakonferencen.

Hollande siger, at det uden tvivl er det vigtigste internationale møde, der skal finde sted over de næste to uger i den franske hovedstad.

- Aldrig har konsekvenserne for et internationalt møde været så store, fordi det handler om plantens fremtid, selve livets fremtid, og alligevel er det blot to uger siden, lige her i Paris, at en gruppe fanatikere spredte død i gaderne, siger Hollande.

Det sidste er en henvisning til radikale islamisters attentater flere steder i Paris, der kostede 130 mennesker livet.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, minder fra talerstolen forsamlingen om, at der er så meget fremdrift og fremskridt i forhandlingerne om at reducere udledningen af klimagasser, at bedre betingelser for en aftale 'måske aldrig kommer igen'.

Målet for klimamødet i Paris er at lave aftaler, der vil fastholde stigningen i den globale opvarmning i forhold til det førindustrielle niveau på under to procent.

Powered by Labrador CMS