Qeqqata Kommunia dropper svømmehalsprojekt

Planerne om fjeld-svømmehal i Sisimiut bliver ikke til noget, siger borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S). Dog vil kommunen søge andre muligheder for at bygge svømmehaller

Arkivfoto af Sisimiut

Qeqqata Kommunia har ikke længere planer om at bygge en svømmehal, der ellers efter planerne skulle have været bygget inde i et fjeld.

Det oplyser borgmester i kommunen, Malik Berthelsen (S) til Sermitsiaq.AG.

- Kun et byggeselskab har budt på at bygge svømmehallen, og deres bud var alt for dyr. Det betyder derfor, at kommunen ikke længere har planer for at bygge svømmehallen, siger Malik Berthelsen.

Ville være uansvarligt

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har ellers doneret 50 millioner kroner til det ambitiøse projekt, der efter planerne skulle have været færdig i 2018.

- Det ville være uansvarligt at bruge 200 millioner kroner til projektet, når kommunen har 130 millioner kroner til rådighed til anlæg og byggeri. Hvis vi besluttede os for at bygge svømmehallen, vil vi ikke have længere råd til at andre planer. Men vi håber selvfølgelig på, at vi kan samarbejde med fonden i andre projekter, fortæller han.

Sisimiut og Maniitsoq

Ifølge Malik Berthelsen søger kommunen efter andre løsninger.

- Vi skal i gang med at undersøge, hvad det vil koste at bygge svømmehaller, der kan tilhøre idrætshallerne både i Sisimiut og Maniitsoq. Kommunen er ikke i tvivl om, at et svømmehal kan have en stor betydning i det forebyggende arbejde, men vi må først undersøge, hvor meget det vil koste at bygge dem, lyder det fra Malik Berthelsen.

Kommunen har endnu ikke budgetteret undersøgelserne, der skal tilhøre idrætshallerne.

Powered by Labrador CMS