Obs: Opdateret med kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.

Sagen om opsætningen af tusindvis af spiraler i grønlandske kvinder fra 1966 til 1975 har vakt stor opsigt og kraftige reaktioner fra både flere politikere og menneskerettighedsinstitutioner.

Flere kvinder fortæller, at det de fik spiralen opsat uden at blive spurgt, og at de har oplevet det som et groft overgreb.

De to grønlandske medlemmer af Folketinget ønsker, at den danske regering begynder en udredning af sagen, hvilket Naalakkersuisut bakker op om.

Juraprofessor ved Ilisimatusarfik, Rachael Lorna Johnstone, har forsket i internationale menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. 

Retten til at vide besked

Hun fortæller til Sermitsiaq.AG, at Kongeriget Danmark bærer det juridiske ansvar for at gennemføre en undersøgelse, men i praksis kan det være bedre, hvis staten videregiver dokumenterne og giver de grønlandske myndigheder lov til at iværksætte efterforskningen:

- Det giver ikke mening at blive ved med at kigge på en sag ad gangen. Der har været en forsoningskommission. Måske det er på tide med en sandhedskommission, siger Rachael Lorna Johnstone

Privat

- En vigtig sag i kølvandet på systematiske menneskerettighedskrænkelser er retten til at vide, hvad der er sket. Dette er både individets ret til at vide, hvad der skete med dem, såvel som fællesskabets ret, siger Rachael Lorna Johnstone.

Efter hendes vurdering kan flere internationale love være blevet brudt under spiralkampagnen, hvor DR har dokumenteret, at der blev opsat omkring 4.500 spiraler i grønlandske kvinder i årene 1966 til 1970. Kampagnen fortsatte helt frem til 1975.

- Det er blandt andet et brud på internationale love om diskrimination på grund af race, samt brud på retten til privatliv og potentielt endda umenneskelig og nedværdigende behandling. Det skyldes, at spiralen ikke har været i kvindernes interesse på baggrund af en individuel vurdering, og de har heller ikke givet deres samtykke, siger Rachael Lorna Johnstone.

Er det folkedrab?

Hun understreger, at hun ikke ønsker at gøre sig til dommer i sagen, men at der kan være grundlag for at føre en sag ved eksempelvis den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvis ikke Danmark på eget initiativ laver en fuldstændig undersøgelse og giver erstatning til de efterladte.

Rachael Lorna Johnstone understreger vigtigheden af, ​​at behandle sagerne følsomt og på den måde minimere potentialet for yderligere traumer for de involverede kvinder.

LÆS OGSÅ: Politiker: Spiral-kampagne var folkemord

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er gået så vidt som at kalde sagen for et folkemord med henvisning til FN's definition af folkedrab.

Aki-Matilda Høegh-Dam henviser til, at det ifølge FN betegnes som folkedrab, hvis der laves regler, der skal forhindrer fødsler inden for en bestemt befolkningsgruppe.

Juraprofessoren siger, at det er delvist korrekt, og at det formentlig kan passe på den pågældende sag.

Kan ikke være en tilfældighed

- Antallet af kvinder, der har fået spiral, er så overvældende, at der ikke kan være tale om en tilfældighed i forhold til, at den enkelte læge har vurderet hver enkelt kvinde og rådgivet hende til netop det. Det må have været en beslutning, som blev truffet på et overordnet niveau, siger Rachael Lorna Johnstone.

Men der er også et andet element, som skal være opfyldt, før sagen kan leve op til FN's definition af folkedrab.

LÆS OGSÅ: Forsker: Svært for regeringen at komme udenom spiral-sagen

Det handler om, at det skal kunne bevises, at beslutningen er taget med den hensigt at udslette hele eller dele af en bestemt befolkningsgruppe. 

- Det er meget svært at bevise ud over enhver rimeligt tvivl, at det var hensigten at udslette dele af den grønlandske befolkning, siger Rachael Lorna Johnstone.

Juraprofessoren peger desuden på, at det episoder i historien, der indtil videre er blevet anerkendt som folkedrab er episoder, hvor levende mennesker er blevet myrdede.

Tid til en sandhedskommission

I denne sag er der jo tale om, at man må formode, at en stor portion børn aldrig er blevet til noget. I årene under kampagnen faldt fødselstallet drastisk i Grønland.

Hvis der bliver sat en undersøgelse i gang af spiralkampagnen, vurderer juraprofessoren, at det kan blive nødvendigt med et bredere perspektiv i stedet for kun at kigge på spiralkampagnen.

Det siger hun med henvisning til de øvrige sager, der har tæret på forholdet med Danmark og Grønland - eksperimentbørnene, de juridisk faderløse og sager om tvungne bortadoptioner.

- Det giver ikke mening at blive ved med at kigge på en sag ad gangen. Der har været en forsoningskommission. Måske det er på tide med en sandhedskommission, siger hun.

Minister har bedt ministerie undersøge

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen. Statsministeriet henviser til sundhedsministeriet, og her sender ministeriet følgende kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke:

- De grønlandske kvinders historier gør et stort indtryk på mig. DR’s dækning fremstiller en dybt problematisk praksis på sundhedsområdet, som med nutidens øjne er komplet uforståelig.

- Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere, udtaler ministeren.