Gå til hovedindhold

Forsker: Svært for regeringen at komme udenom spiral-sagen

Sagen om de tusindvis af spiraler, som blev sat op i grønlandske kvinder under en årelang kampagne, bør udredes, mener seniorforsker Astrid Nonbo Andersen.

De to grønlandske mandater i Folketinget ønsker, at den danske regering laver en udredning, som følge af nye oplysninger DR har bragt frem om den såkaldte spiralkampagne.

Naalakkersuisut bakker op om kravet om en udredning, og det med god grund, vurderer en forsker overfor Sermitsiaq.AG:

LÆS OGSÅ: Kraftige reaktioner på spiral-sag: Uhyggelig og skamfuld


- Der er meget at tage fat på, og hver en sten bør vendes – helst af et blandet hold af bl.a. historikere og jurister, siger Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studie. Hun forsker blandt andet i sandheds- og forsoningsprocesser.

DR har afdækket af der i årene 1966 til 1970 blev opsat 4.500 spiraler grønlandske kvinder og piger ned til 13 år. Flere oplevede det som et overgreb og fik ikke noget valg. I de år var der omkring 9.000 fødedygtige kvinder i landet.

Udfordret den danske fortælling

Argumentet fra dansk side var et ønske om besparelser, samt et ønske om at unge kvinder ikke blev enlige mødre.

Astrid Nonbo Andersen vurderer, at sagen er både er så omfattende og omhandler nulevende kvinder, at den bliver svær for den danske regering at komme udenom, og det er vigtigt at få sagen afdækket af eksperter - også af hensynet til forholdet mellem Grønland og Danmark:

LÆS OGSÅ: Politiker: Spiral-kampagne var folkemord


- Det er en voldsom og forstemmende sag. Den udfordrer endnu engang den danske fortælling om, at Danmark altid har behandlet Grønland ligeværdigt og hjælpsomt.

- Fortællingen er grundfæstet i Danmark, og vi bliver nødt til at tage den op til revision. Ellers kommer Danmark ikke til at forstå Grønland, siger Astrid Nonbo Andersen.

Jurister børe vurdere muligt efterspil

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har argumenteret for, at Grønland bør gå i gang med at indsamle beviser fra de nulevende kvinder, som ufrivilligt blev en del af kampagnen.

Seniorforskeren mener, at det kan være en pointe, at kvinderne kan vise sig at have ret til erstatning. Det må jurister vurdere, siger hun:

- Det er et fint arbejde, journalisterne har gjort. Men en udredning kan vende flere sider af sagen. Jurister kan i den forbindelse give en vurdering af, hvilken form for retsligt efterspil, sagen eventuelt kan få, siger Astrid Nonbo Andersen.

Hun henviser til, at Sverige i 1999 betalte erstatninger til en gruppe af kvinder, som var blevet tvangssteriliseret i cirka samme periode, som spiralkampagnen fandt sted i Grønland.

Læs hele sagen:

  1. Staten tog min mødom
  2. Spiral-kampagne var folkemord
  3. Uhyggelig og skamfuld
  4. Vi må afdække krænkelser af menneskerettigheder
  5. Naalakkersuisut tager afstand fra Spiralkampagnen
  6. Grønland bør selv stå for efterforskningen af spiral-sag
  7. Start arbejdet med at udrede spiralkampagnen
  8. Spiralilersuisarsimaneq pillugu nassuiaasoqarnissaanik suliaq aallartilli
  9. Inatsisartut ønsker undersøgelse af spiralsag
  10. Inatsisartut spiralilersuisimaneq misissoqqugaat
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER