Professorer: Grønlands selvstændighed vil ikke kræve ændring af grundloven
To eksperter i statsret vurderer, at det ikke kræver en grundlovsændring, hvis Grønland skal udtræde af Kongeriget. Det kan ske ved en regeringsbeslutning og afstemning i Folketing, skriver Altinget Arktis.
Skal man igennem en omfattende proces med en grundlovsændring, såfremt Grønland eller Færøerne vil løsrive sig fra Kongeriget Danmark?
Svaret er nej. Regering og Folketing kan træffe beslutning om indskrænkning af riget, skriver journalisten Martin Breum i en analyse udgivet af mediet Altinget Arktis.
Breum behandler emnet i forlængelse af, at tidligere mangeårig rigsombudsmand Mikala Engell samt Michael Zilmer-Johns, der har 44 års ansættelse i Udenrigstjenesten som baggrund, har opfordret til, at Danmark udvikler et forslag til en ny model for rigsfællesskabet.
Zilmer-Johns taler for en anden form for fællesskab, som bygger på tre selvstændige nationer.
Rigets område kan indskrænkes
Breum har interviewet to professorer om selvstændighedsspørgsmålet, og de er enige om, at Grønlandsk selvstændighed ikke kræver en grundlovsændring, hvilket ville kræve både et folketingsvalg og en folkeafstemning.
Blandt andet forklarer professor emeritus Jørgen Albæk Jensen, der er medforfatter til lærebogen Dansk Statsret, at den centrale bestemmelse er grundlovens paragraf 19 stk 1:
- Den siger, at hvis man vil indskrænke rigets område, som vi taler om i det her tilfælde, så kan det gøres ved en regeringsbeslutning, der skal godkendes af Folketinget. Det er for så vidt de formelle krav, der er, siger Jørgen Albæk Jensen ifølge analysen på Altinget Arktis.
