Politisk kommentator: Det knager og brager
Aki-Matilda Høegh-Dams insisteren på kun at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol understreger behovet for en nyordning af rigsfællesskabet, mener politisk kommentator.
- Rigsfællesskabet er udfordret som aldrig før. Det er åbenlyst, at det er på tide, at der sker en modernisering. Særligt forholdet mellem Danmark og Grønland bliver fortsat mere anstrengt, siger Christian Schultz-Lorentzen, chefredaktør på AG og politiske kommentator.
Der gik et sus med store stænk forvirring igennem Folketingssalen, da det grønlandske Siumut-folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam under en debat om rigsfællesskabet gennemførte sin tale på grønlandsk og kun gav svar på sit modersmål.
- Jeg vil ikke være statist i det, der foregår, bare fordi det skal bruges i grønlandske medier, lød fra SF’s Grønlandsordfører, Karsten Hønge, der i lighed med andre folketingspolitikere forsøgte sig med spørgsmål på dansk.
- Nogle vil mene, at Aki-Matilda Høegh-Dams optræden bør kædes sammen med spekulationer om, at hun måske vil gå efter formandsposten i Siumut ved partiets landsmøde til juli, og at hun derfor forsøger at positionere sig. At der var et partipolitisk sigte med hendes, siger Christian Schultz-Lorentzen og fortsætter:
- Men sagen er, at hendes optræden først og fremmest bør ses som endnu en brik i det opgør, der både synligt og mindre synligt foregår på fuld tryk mellem Danmark og Grønland. Mange i Grønland opfatter rigsfællesskabet som en spændetrøje. Der er i disse år et stærkt og naturligt politisk fokus på at fremme et samfund præget af egne nationale kulturtræk. Et opgør med kolonitidens efterdønninger, som ruller lige under overfladen. Herunder fjernstyring. Der er derfor brug for et eftersyn af rigsfællesskabet. Måske kan der findes nye veje for et samarbejde. Men der findes også lykkelige skilsmisser. Det kan ikke blive ved med at halte derudad, som det gør i dag. Rigsfællesskabet er ikke på omdrejningshøjde med tiden, siger Christian Schultz-Lorentzen, der mener, at der på sigt også kan komme en folkelig reaktion fra Danmark.
Træt af kritik
- Det er mit indtryk, at stadig flere danskere er trætte af at blive kritiseret for en kolonitid i Grønland, de ikke har haft personlig andel i, siger Christian Schultz-Lorentzen.
Efter debatten var Aki-Matilda Høegh-Dam berørt af situationen. Hun fortæller til Ritzau, at hun havde forberedt en grønlandsk og dansk tale. Til Sermitsiaq.AG har hun oplyst, at hun finder det vigtigt, at grønlandske mandater bør kunne holde deres tale på grønlandsk.
- Jeg er folkevalgt fra Grønland. Men jeg kan ikke repræsentere mit folk i Folketingssalen på det sprog ,der er det officielle sprog i Grønland. Det ser jeg bare noget forkert i, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, der håber at Folketingets ledelse fremover kan gøre det muligt at tale grønlandske fra talerstolen.