Politisk beslutning kan redde regionale lufthavne

Det kræver en politisk prioritering og en stor pose penge, hvis planerne om regionale landingsbaner skal gennemføres.

Offentliggjort

En redegørelse om mulige investeringer i regionale landingsbaner vurderer, at det er samfundsøkonomisk urentabelt at anlægge landingsbaner i byerne Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq og Nanortalik. Byerne har på nuværende tidspunkt heliporte eller helistop.

Det kan dog ikke udelukkes, at der anlægges landingsbaner disse steder:

- Selvom lufthavnsprojekterne i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq og Nanortalik ikke giver et positivt samfundsøkonomisk resultat, vil de politisk kunne prioriteres over anlægsrammen på kommende års finanslove, lyder det i redegørelsen.

Sådan en beslutning vil ifølge analysen være på bekostning af andre investeringer inden for eksempel bolig-, uddannelse- og sundhedsområdet.

Redegørelsen, der analyserer eventuelle asfalterede landingsbaner i regionerne, er udarbejdet som baggrundsmateriale til et beslutningsforslag til Inatsisartuts efterårsmøde, hvor Inatsisartut skal tage stilling til en prioritering af regionale landingsbaner. Beslutningsforslaget skal fremsættes af Naalakkersuisut.

Investering på over 1 milliard kroner

1.107.000.000 kroner.

Så mange kroner er de samlede lufthavnsprojekter indtil videre vurderet til at koste samfundet, hvis samtlige lufthavnsprojekter skal anlægges i de regionale byer.

Beregningerne er opgjort i 2019 og forventes at ændre sig under anlægsfasen på grund af inflation og indeksreguleringer.

Samlet vil det koste 623 millioner kroner at anlægge Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, mens det vil koste samfundet 484 millioner kroner i investeringer at anlægge landinsbaner i de fem andre regioner.

Kun Tasiilaq vil give et driftsoverskud for Mittarfeqarfiit.

- Når det af de økonomiske analyser fremgår, at nye lufthavne, på nær Tasiilaq, vil generere et driftsunderskud, så er det vigtigt at huske på, at det langt fra er unormalt, at regionale lufthavne i Grønland genererer underskud. Således genererer ni lufthavne ud af 13 et årligt driftunderskud. Det betyder ikke, at lufthavnene disse steder ikke skulle have været bygget, lyder det.

Analysen lægger op til, at landingsbanerne bliver finansieret over en periode på ti år med 50 millioner kroner årligt for ikke at overrumble landets økonomi efter coronakrisen. Finansieringen anbefales at starte, når økonomiske effekter af COVID-19 er aftaget.

Sermitsiaq.AG har henvendt sig til Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Boliger, Karl Frederik Danielsen for at få en kommentar om planer for regionale landingsbaner. Ministersekretæren har oplyst, at Naalakkersuisoq ikke har tid, før i næste uge.

Powered by Labrador CMS