Gå til hovedindhold

Politiet har talt efter: Stoppet med fire kilo hash

En ældre, grønlandsk mand, ankom til Nuuk fredag eftermiddag med over fire kilo hash i baggagen. Manden skal i dag fremstilles i grundlovsforhør for at forlænge tilbageholdelsen.

Tolden i Nuuk stoppede fredag eftermiddag en ældre, grønlandsk mand, der forsøger at indsmugle hash i baggagen.

Manden er nu tilbageholdt af Grønlands Politi, og hashens omfang er nu talt efter.

LÆS OGSÅ: Fanget i tolden: Ældre herre forsøgte at smugle hashplader til Nuuk

Der er tale om i alt 4.268 gram hash, som manden har haft i sin baggage fra Kastrup i København og helt til Nuuk.

- Politiet efterforsker stadig sagen, oplyser vagtchef Carl Sværd til Sermitsiaq.AG.

Fremstilles i grundlovsforhør

Politiet kunne fredag eftermiddag oplyse til Sermitsiaq.AG, at manden skulle sigtes og afhøres i sagen.

Den ældre herre er fortsat tilbageholdt af politiet. Han blev anholdt omkring klokken 13.30 fredag eftermiddag, lige efter ankomst til Nuuk med flyveren.

- Jeg kan oplyse, at han skal fremstilles i grundlovsforhør i dag med henblik på at forlænge tilbageholdelsen. Hvor mange dages tilbageholdelse, der bliver begæret, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke oplyse, siger Carl Sværd.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER