Gå til hovedindhold

Politiet anholder mand i drabssag

En mand i starten af 30'erne er tirsdag blevet anholdt i forbindelse med sagen om fundet af en død kvinde i Nuuk.

Grønlands Politi oplyser onsdag formiddag, at en mand er anholdt i sagen om brand i en lejlighed på Ceresvej i Nuuk.

Under brandslukningen fandt man en afdød kvinde, og politiet har indledt en drabssag.

Anholdelsen af manden er sket tirsdag, oplyses det i en pressemeddelelse, hvor politiet også kommer med nye oplysninger om den afdøde kvinde:

LÆS OGSÅ: Brand i Nuuk: Politiet etablerer drabsefterforskning og efterlyser vidner

- Grønlands Politi kan oplyse, at den afdøde er en kvinde på over 80 år. Den anholdte er en mand i starten af 30-erne, skriver politikommissær Brian Thomsen. 

Politiet er stadig i gang med efterforskning af sagen, og den anholdte vil i løbet af dagen blive fremstillet for retten med henblik på tilbageholdelse. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad manden vil blive sigtet for.

Efterlyser stadig vidner

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om den sigtede og afdøde har en relation til hinanden og har ikke yderligere nye oplysninger. Vidner i sagen efterlyses fortsat:

- Politiet beder stadig borgerne om at være særlig opmærksomme på observationer af personer, der kunne have et mistænkeligt adfærd fra tidsrummet natten mellem mandag d. 30. og 31. januar og tirsdag kl. 2400 og frem til kl. 0800.

- Borgerne bedes ikke at holde sig tilbage med evt. oplysninger de kunne have, da oplysninger kan have relevans for politiets efterforskning.

Politiet oplyser til Sermitsiaq.AG, at den afdøde kvindes pårørende er underrettet. Har man oplysninger i sagen kan man ringe til politiet på 70 14 48.

Opkvalificering af personale i kommunens dagtilbud og AKO’er
Ufaglært personale fra dagtilbud og AKO’er i Nuuk startede på et opkvalificeringskursus i uge 10. Kurset er en del af Dagtilbudsmedarbejderuddannelsen finansieret af Kommuneqarfik Sermersooq og...
Bedre service til borgere og virksomheder
Qatserisartut Sermersooq ønsker at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at komme i kontakt med beredskabet. Har du en generel forespørgsel eller ønsker du at drøfte et emne med beredskabet...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER