Gå til hovedindhold

Brand i Nuuk: Politiet etablerer drabsefterforskning og efterlyser vidner

Grønlands Politi efterforsker nu sagen om en kvinde, der tirsdag blev fundet død i forbindelse med en brand, som en drabssag.

Tirsdag rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en lejlighed i Blok O på Ceresvej i Nuuk.

I forbindelse med brandslukningen fandt politiet en kvinde død, og i første omgang var meldingen, at politiet betragtede sagen som et mistænkeligt dødsfald.

LÆS OGSÅ: Brand i Nuuk: En kvinde har mistet livet

Tirsdag aften melder politiet, at sagen nu kategoriseres som en decideret drabssag og efterforskes som sådan, og politiet beder om hjælp til opklaringen:

- Efterforskningen har på nuværende tidspunkt ikke givet anledning til anholdelse af personer. For at politiet kan udvide deres efterforskning, rækker vi ud til befolkningen om hjælp, skriver politikommissær Brian Thomsen i en pressemeddelelse

Udvider tidshorisont

Politikommissæren skriver videre, at især personer, der bor i nærheden af Blok O, der evt. kunne have privat overvågningsudstyr, der peger ud mod blok O i Nuuk samt borgere på Kongevej, Tuujuk og Ceresvej, bedes være særlige opmærksomme.

- Alle observationer er relevante for politiet. 

- Politiet udvider ligeledes tidshorisonten med hensyn til borgernes observationer af personer, der kunne have et mistænkeligt adfærd fra tidsrummet natten mellem mandag og tirsdag kl. 24.00 og frem til kl. 08.00, skriver Brian Thomsen.

Det var klokken 07.26 tirsdag morgen, at Grønlands Politi modtog en anmeldelse om brand i de gamle blokke på Ceresvej i Nuuk. 

Har man oplysninger i sagen, kan politiets vagtcentral kontaktes på telefon 70 14 48.

Opkvalificering af personale i kommunens dagtilbud og AKO’er
Ufaglært personale fra dagtilbud og AKO’er i Nuuk startede på et opkvalificeringskursus i uge 10. Kurset er en del af Dagtilbudsmedarbejderuddannelsen finansieret af Kommuneqarfik Sermersooq og...
Bedre service til borgere og virksomheder
Qatserisartut Sermersooq ønsker at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at komme i kontakt med beredskabet. Har du en generel forespørgsel eller ønsker du at drøfte et emne med beredskabet...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER