Gå til hovedindhold

Polar Nataarnaq støder ind i isfjeld ved Sydgrønland: Ingen tilskadekomne

Polar Seafoods trawler Polar Nataarnaq har været forfulgt af problemer siden afgang fra Frederikshavn midt i juli. Lørdag ramte trawleren et isfjeld og nu er den tilbage på Færøerne for at få udbedret sine skader.

Polar Seafoods trawler Polar Nataarnaq  er lørdag kort før middag stødt ind i et isfjeld ud for Sydgrønland. Ifølge direktør for Polar Seafood, Bent Salling, skete sammenstødet, mens 13 besætningsmedlemmer var ombord kort efter efter et værftbesøg i Frederikshavn. Det fortæller han til Qanoqooq.

LÆS OGSÅ: Hashfund på rejetrawler: Fire kilo i DK - nu også fem kilo på Færøerne

Heldigvis kom ingen til skade under det dramatiske sammenstød, men trawleren pådrog sig ifølge Sermitsiaq.AG´s informationer betydelige skader. Direktør Bent Salling afstår dog fra yderligere udtalelser om hændelsen, da man stadig er i gang med at undersøge årsagen til sammenstødet.

Andet uheld i år

Efter hændelsen sejlede Polar Nataarnaq tilbage til Færøerne, hvor skaderne vil blive udbedret.

LÆS OGSÅ: To hjemmehørende trawlere er kollideret lørdag

Det har dog været en begivenhedsrig tur for trawleren. Inden afgang fra Frederikshavn fandt politiet i Danmark 4 kilo hash ombord, og ved ankomsten til Thorshavn, Færøerne, opdagede Færøernes politi yderligere 5 kilo hash.

Det er ikke første gang Polar Nataarnaq har været involveret i en ulykke på havet. I januar stødte trawleren sammen med Royal Greenlands trawler Akamalik.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER