Plastic not so fantastic: Ildsjæle bekæmper plastik

Plastik er ikke godt for miljøet, og vi bør begrænse omfanget af brugen. Det mener en gruppe nuummiutter, der tager kampen op mod plastikforbrug i hverdagen.

Facebook-gruppen Plastic not so fantastic kommer med råd til hvordan man kan minimere brugen af plastik og mikroplast i hverdagen. FOTO: Scanpix

Kød, frugter og indkøb, der bliver pakket ind i plastik. Karklude med mikroplast, der bruges til rengøring og derved skylles ned til havene. Og affaldsposer, der bliver blæst væk fra affaldscontainere og dermed ender i naturen.

Det er nogle af det ting, som en gruppe ildsjæle er i gang med at bekæmpe.

- Vi er ikke imod plastik, men vi mener at man bør bruge plastik med omtanke og at man kan minimere brug af plastik, forklarer Giiti Titussen.

Giiti Titussen, der er medadministrator i facebook-gruppen ’Plastic not so fantastic’ (‘plastik ikke så fantastisk’ red.), hvor gruppen har fokus på at give råd til at bruge mindre plastik i hverdagen.

Han mener, at plastikforbruget har taget overhånd.

- Forbruget af plastik er taget overhånd. Man er blevet vant til at købe mad, der bliver pakket ind i plastik, også smider man plastikken ud, når man er kommet hjem, fortæller Giiti Titussen.

Miljø i fokus

Giiti Titussen mener, at det ikke er nok med forbrændingsanlæg i Grønland. Han pointerer, at der ikke er forbrændingsanlæg i alle byer og bygder, og dette gør, at der er større risiko for, at plastik og mikroplastik kommer ud i naturen, havet og dermed i den mad, vi indtager.

- Vi bør tænke på at ændre vores vaner, til gavn for miljøet og derfor også vores liv. Når plastik er så skadeligt, så kan vi minimere vores brug af det ved at ændre på små ting i hverdagen, siger han.

Sidste uge kom det frem, at problemet med mikroplast var større end først antaget. Mikroplast kunne nu findes i både sne og havis. Det skrev EUObserver.

Mikroplast er små dele plastik, der er mindre end 5 mm i størrelsen. Mikroplast bliver til, når plastik nedbrydes. Mikroplast findes dog også i bildæk, bleer, engangsklude, tandbørster, tandpasta og vådservietter.

Giiti Titussen kommer med råd til at minimere brug af plastik og til at udlede mindre mikroplast. Rådene er blandt andet, at man bruger tandbørste i bambus, have muleposer med til indkøb, bruge bomuldsbleer og bruge hjemmelavede klude til at rengøre hjemmet.

‘Plastic not so fantastic’ gruppen er i gang med dialog med CSR i Grønland. De vil finde ud af, om CSR Grønland kan være med til at igangsætte en konstruktiv dialog med selskaber og detailhandler i landet. Hvor målet skal være at minimere brug af plastik og mikroplastholdige produkter.

Dernæst vil gruppen skrive en skrivelse til selskaber og butikker i landet, og lave en underskriftsindsamling for at gøre brudskabet stærkere.

- Vi er glade for, at der er så stor opmærksomhed på miljøet i landet. Vi vil gøre arbejdet grundigt. Så vi er i kontakt med CSR i første omgang, så budskabet kan være stærkere, når det når ud til samfundet, siger Giiti Titussen.

Powered by Labrador CMS