Gå til hovedindhold

Der opsnappes mere hash på vej ind i landet

Mandag har tolderne i Kangerlssuaq stoppet en kvinde med godt et kilo hash skjult på kroppen. Der stoppes flere i tolden end tidligere og det øger politiets fokus på området, fortæller politidirektør Bjørn Tegner Bay.

Mandag opsnappede tolderne i Kangerlussuaq en kvinde, der havde skjult godt et kilo hash på sig ved ankomst til Grønland. Hun er nu sigtet for indsmugling af hash med henblik på videresalg og fremstilles i Sermersooq Kredsret i dag. Det oplyser vagtchef hos Grønlands Politi Bruno Brix til Sermitsiaq.AG. 

LÆS OGSÅ: Stoppet med flere kilo hash i kufferten

Fortællingen om folk der bliver stoppet med hash eller andre måder, hvorpå gerningsmænd forsøger at indsmugle hash til landet hører ikke til sjældenheden. Og det er ifølge politidirektør i Grønlands Politi, Bjørn Tegner Bay, blandt andet takket være toldernes indsats.

- Vi har i politiet altid et løbende fokus på hash. Men årsagen til at vi i øjeblikket får fat i flere, der forsøger at smugle, er et øget fokus i Kangerglussuaq, hvor toldvæsenet er blevet endnu skarpere til at bruge deres bodyscannere.

Flere sager betyder øget fokus på efterforskningen

Det betyder, at tolderne opdager mere på rutinekontroller, hvor man ikke har haft konkret mistanke forud. Det gælder især, når folk forsøger at smugle hash invortes og det kan ses i bodyscannerne. Når tolderen finder mere, får politiet mere fokus på hash, fordi de skal efterforske sagerne.

- Det er jo ligetil at sigte den person, der har hash på sig, men vi vil også gerne finde ud af, hvor det kommer fra, hvor det skal hen og hvem bagmændene er, fortæller Bjørn Tegner Bay.

LÆS OGSÅ: Hashsmugling: Endnu et dødsoffer

Han kan af gode grunde ikke sige noget præcist om, hvor meget hash der slipper forbi toldere og politi, men han fortæller, at det kan mærkes, når der beslaglækkes store partier hash.

- I de mindre byer eller bygder oplever vi nogle gange, de løber helt tør, når vi har stoppet en større sending og i Nuuk, kan vi se det på prisen på gadeplan, der stiger, når udbuddet påvirkes af vores indsats.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER