Gå til hovedindhold

Oppositionen fremsætter mistillidsvotum

Oppositionen har stillet et mistillidsvotum til Naalakkersuisut under debatten om ændring af lov om pension. Mistillidsvotum handler om, hvor meget pensionister egentlig får mere i lommen når man hæver pensionen.

En tredjebehandling af ændring af lov om pension og ændring af lov om førtidspension, der ellers skulle være en formsag med afsluttende afstemning, er fredag endt i et mistillidsvotum til Naalakkersuisut.

LÆS OGSÅ: IA vil arbejde for pensionsreform

Det er den samlede opposition der tæller, Naleraq, Demokraatit og Atassut, der stiller mistillidsvotummet.

- Naalakkersuisut har ved forhandlingerne og vedtagelsen af finansloven for 2022 forpligtet sig til at sikre pensionister 9.000 kroner ekstra råderum om året, gældende fra den 1. juli, starter oppositionen deres begrundelse.

Under debatten har oppositionspartierne argumenteret med, at de gang på gang er gået til Naalakkersuisut for at sikre, at pensionsforhøjelsen ikke skal påvirke pensionisters boligsikringsydelse.

Naalakkersuisut lægger op til, at pensionister vil få 750 kroner mere hver måned. Men en del pensionister, der bor til leje, kommer til at få modregnet den højere pension i deres boligsikring.

Give og tage mere

- Det er som at give mere i den ene lomme, og tage mere fra deres anden lomme. Vi føler os snydt. Og ikke mindst, så vil pensionisterne føle sig mere snydt. De er blevet lovet bedre vilkår, men vil ikke mærke løftet, siger Jens Napaattooq, N, blandt andet under debatten.

- Naleraq, Demokraatit og Atassut kan som forligspartnere til finansloven ikke acceptere nu store svigt af et centralt løfte. På denne baggrund har vi ikke længere tillid til det samlede Naalakkersuisut, og fremsætter hermed mistillidsdagsorden, skriver oppositionen.

Naalakkersuisut har meldt, at de vil kigge på løsninger på boligsikringsproblematikken for pensionister, men oppossitionen mener det skulle været sket allerede nu, hvorimod koalitionen har meldt ud at det bliver undersøgt frem mod 2023.

Der er øjnsynligt ingen risiko for at mistillidsvotummet stemmes igennem, hvis koalitionen som forventet holder sammen om deres forslag.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER