Opposition protesterer forgæves mod ny stor hædersydelse til kunstnere

Oppositionspartierne Demokraatit og Atassut er imod, at Naalakkersuisut får mulighed for at uddele en såkaldt hædersydelse på 250.000 om året i op til ti år til en kunstner.

Det er en forkert prioritering af landskassens midler at bruge op til en million kroner om året i hædersydelser til fire kunstnere, mener Nivi Olsen fra Demokraatit.

Torsdag kom en ny hædersydelse et skridt nærmere, da Inatsisartut andenbehandlede lovforslaget. Forslaget blev godkendt og mangler nu kun en ren formel tredjebehandling.

Forslaget går overordnet ud på, at Naalakkersuisut ønsker mulighed for at uddele en hædersydelse på 250.000 kr. om året i op til ti år. Ydelsen skal kunne gives til op til fire kunstnere af gangen og fremme kunsten udvikling her i landet.

Forslaget vil koste op til en million kr årligt.

Partierne Demokraatit og Atassut protesterede forgæves mod lovforslaget under andenbehandlingen, hvor debatten var intens mellem politikerne, og Inatsisartut-formand Kim Kielsen (S) måtte flere gange bede medlemmerne om at holde en god tone salen.

Ville foretrække arbejdslegater

Demokraatit mener overordnet, at forslaget er udtryk for dårlig prioritering, fortalte ordfører Nivi Olsen:

- Når vi åbner Facebook, kan man se, at folk laver private indsamlinger, for at få børn til behandling for sygdomme i udlandet. Det der med at give 10-årige ydelser uden at stille krav, det er ikke noget for os. Hvis vi havde haft masser af penge, havde vi ikke haft noget i mod det.

- Det vil være lettere for os at give flere arbejdslegater til kunstnere, sagde Nivi Olsen under debatten, hvor hun også slog på, om ikke der var tale om en betydelig forskelsbehandling af borgerne, at tildele udvalgte personer 250.000 om året uden at stille modkrav.

Vil unge kunstnere få gavn af ordningen?

Atassut-formand Aqqalu C. Jerimiassen påpegede desuden bekymring for, om unge kunstnere vil få glæde af den nye ordning. En bekymring som Demokraatit delte.

Også af kulturudvalget har hæftet sig ved, at hædersydelsen uddeles på baggrund af tidligere kunstnerisk virksomhed, og det er dermed usikkert, om ydelsen reelt vil bidrage til at fremme kunstens udvikling, fremgår det af udvalgets betænkning.

Naalakkersuisoq for kultur, Peter Olsen (IA), lagde vægt på, at også ældre kunstnere kan være produktive og fortjene ydelsen, og han nævnte blandt andre Aka Høegh og Rasmus Lyberth som eksempler på ældre producerende kunstnere.

I den forbindelse påpegede formand for kulturudvalget, Doris J. Jensen (S), overfor naalakkersuisoq, at flertallet i udvalget har bedt Naalakkersuisut overveje, hvordan hædersydelsen vil kunne gavne unge kunstnere.

Flertal stemmer for

Et klart flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Naleraq var for den nye hædersydelse.

Derfor blev forslaget stemt videre fra andenbehandlingen uden yderligere behandling inden tredjebehandling, hvor det endeligt vedtages.

Efter den endelige vedtagelse skal Naalakkersuisut udarbejde en bekendtgørelse med en stribe nærmere bestemmelser om den nye hædersydelse.

Powered by Labrador CMS