udflytning

Opfordring: Genvurder udflytning af kunstskolen

Naalakkersuisut har planer om at flytte kunstskolen fra Nuuk til Aasiaat. Men ifølge kunstnernes paraplyorganisation EPI er det en dårlig idé

Inunnguaq Petrussen
EPI-mi siulittaasoq Inunnguaq Petrussen

Naalakkersuisut er i gang med at planlægge flytning af uddannelsesinstitutioner, heriblandt kunskolen i Nuuk.

Her vil Naalakkersuisut flytte skolen til Aasiaat.

Ikke passende flytning

Men det møder kritik fra kunstnernes paraplyorganisation EPI. Her håber paraplyorganisationen, at kunstskolen forbliver i Nuuk.

- Sidste år i aprilmåned fremkom kunstnere og organisationer om, at de var i mod udflytning af kunstskolen til Aasiaat. Selv om Naalakkersuisuts overordnede mål om udflytning af virksomheder og uddannelsesinstitutioner i sig selv er flot, er det ikke passende at flytte kunstskolen, skriver formanden for EPI, Inunnguaq Petrussen i en pressemeddelelse.

Læs: Plan for flytning af uddannelsessteder fortsætter

Kunstnere påvirkes af omgivelser

Han understreger, at EPI ikke har noget imod udviklingen af kunsten i Aasiaat.

- Selv om vi sagtens kan føle at folk er imod koncentrationen af virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Nuuk, må vi forsvare de elever der går i kunstskolen. En kunstner bliver påvirket kraftigt af sine omgivelser og får ideer fra dette, fremhæver Inunnguaq Petrussen.

Opfordring til Naalakkersuisut

Formanden for EPI nævner, at eleverne på kunstskolen kan hente inspiration på nationalmuseet i hovedstaden, mulighed for at kunne undersøge nationalmuseets arkiver, mulighed for at bese de mange kunstudstillinger og ferniseringer der sker i Katuaq, mulighed for at få inspiration ved koncertarrangementer samt fra de mange kunstarrangementer.

- Ikke mindst skal nævnes at mange kunstnere bor i Nuuk og disse kommer tit forbi kunstskolen hvor eleverne får vigtige inspirationer fra dem. Disse er også gæstelærere ved forskellige kunstformer og teknikker.

- Vi opfordrer Naalakkersuisut om at genvurdere udflytning af kunstskolen, lyder det fra Inunnguaq Petrussen.

Powered by Labrador CMS