kommunal udligning

Omstridt udligningsordning sat i bero

Udskrivelsen af valget betyder stop for nye initiativer. Det betyder også, at beløbet for næste års udligning nu skal beregnes efter de samme principper som for 2014

Kommunerne vil for 2015 modtage bloktilskud, udligning, a’conto personskat, selskabs- og udbytteskat efter de hidtil gældende regler og aftaler.

Den forudsatte behandling af den omstridte udligningsordning i Inatsisartut kan nu med udskrivelsen af valget ikke behandles. Derfor vil kommunerne modtage udligning for 2015 efter de samme principper som for 2014.

Læs: Omfordelingsordning: Sermersooq er den store taber

Det skriver Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender i en pressemeddelelse.

Praksis fra sidste år bliver genbrugt
Kommunerne vil derfor for 2015 modtage bloktilskud, udligning, a’conto personskat, selskabs- og udbytteskat efter de hidtil gældende regler og aftaler.

Dette sker ud fra den vedtagne finanslov for 2014 og den midlertidige inatsisartutbevillingslov for 2015, skriver departementet.

Læs: Ny kritik: Genovervej udligningsreformen, Vittus

Der kan dog efter valget teoretisk tænkes en situation, hvor et nyt Naalakkersuisut vil søge en dialog med kommunerne om en eventuel ny bloktilskuds- og udligningsmodel, skriver departementet.

Powered by Labrador CMS