Ombudsmand kommer med kraftig opsang til kommuner

Ombudsmanden oplever fortsat flere eksempler på, at forældre føler sig pressede af dereskommune til at underskrive en samtykkeerklæring til anbringelse af deres barn uden forhjemmet. Det er i modstrid med reglerne, lyder det fra ombudsmand Vera Leth.

- Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at de politisk ansvarlige i de enkelte kommunalbestyrelser måske ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvor udfordrede forvaltningerne rent faktisk er, skriver Vera Leth i årsrapport.

De kommunale forvaltninger er alvorligt udfordrede på stort set alle områder, og der sker ikke nogen forbedringer, lyder det fra ombudsmand Vera Leth i embedets årsrapport.

Som ombudsmand gennemgår hun hvert år klager over afgørelser og sagsbehandling i det offentlige fra borgerne, og hos kommunerne står det altså skidt til.

- Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at de politisk ansvarlige i de enkelte kommunalbestyrelser måske ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvor udfordrede forvaltningerne rent faktisk er, skriver Vera Leth i årsrapporten.

Efter kommunalvalget i foråret 2021 valgte hun på den baggrund at skrive ud til alle de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, at hun fremover vil sikre, at hendes "vurdering af den enkelte kommunes virksomhed eller institutioner sendes direkte til borgmesteren og samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer."

Har gennemført nye undersøgelser

Ombudsmanden har desuden valgt at gennemføre en undersøgelse i efteråret af to tilfældigt udvalgte kommuners sagsbehandling med fokus på sager om anbringelse af børn uden for hjemmet og hjemgivelse af anbragte børn.

I forbindelse med den type sager oplever ombudsmanden, at et alvorligt problem går igen:

- Jeg oplever flere gange hvert år, at borgere oplyser, at de har følt sig presset af deres kommune til at underskrive en samtykkeerklæring til anbringelse af deres barn uden for hjemmet. Nogle borgere oplyser i den forbindelse, at kommunen har tilkendegivet, at de ikke vil få lov til at se deres barn under anbringelsen, at samværet vil blive begrænset, eller at der vil gå længere tid, før de kan få deres barn hjem igen, hvis de pågældende borgere ikke underskriver en samtykkeerklæring, skriver Vera Leth og fortsætter:

Håber på refleksion

- I mit brev fastslår jeg blandt andet, at det er helt afgørende, at et samtykke er fuldstændig frivilligt. Et samtykke må ikke være afgivet under tvang eller nogen form for pres. Kommunerne skal derudover sikre sig, at den der afgiver samtykket, er klar over, hvad vedkommende giver samtykket til.

Resultatet er de nye undersøgelser forventer Vera Leth at kunne offentliggøre i løbet af foråret. Hun håber, resultaterne vil kunne hjælpe chefer og medarbejdere inden for området, men også skabe refleksion hos politikerne.

I alt oprettede ombudsmanden 190 klagesager i 2021, som man kan læse eksempler på i årsrapporten.

Powered by Labrador CMS