Ofre for spiralkampagne kan ringe til Tusaannga

Der bliver nu taget hånd om den ulykkelige sag, hvor unge piger og kvinder fik opsat en spiral uden deres egen eller forældrenes samtykke.

SMS, mobiltelefon

Kvinder, der har været ofre for spiralkampagnen, kan nu få behandling af en psykolog eller psykoterapeut ved at ringe til telefonrådgivningen, Tusaannga.

Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

- At få indsat en spiral uden ens egen viden eller samtykke er en frygtelig oplevelse, som har traumatiseret mange kvinder. Flere kvinder beskriver, de oplever ubehagelige krisereaktioner og flashback, efter udgivelsen af podcastserien og den voksende debat i samfundet og på de sociale medier. Derfor tilbyder vi nu gratis hjælp til de kvinder, som har behov for behandling til at bearbejde deres oplevelse fra dengang og de psykiske efterreaktioner de oplever nu, siger naalakkersuisoq Mimi Karlsen i meddelelsen.

Det fremgår, at samtalerne vil foregå fysisk, hvor det er muligt. Alternativt vil samtalerne foregå med videoopkald eller telefon.

Tusaannga har telefonnumret 80 11 80.

Åbningstiderne er:

Mandag-torsdag: 09:00 - 00:00
Fredag: 09:00 - 04:00
Lørdag: 09:00 - 04:00
Søndag: 09:00 - 00:00

Powered by Labrador CMS