Pituffik
Nyt udspil stiller krav i forhandlinger med USA
Naalakkersuisut og Inatsisartut kræver i fællesskab, at en ny aftale skal sikre Grønland et afkast af den amerikanske tilstedeværelse.
Forsvarsaftalen fra 1953 er ikke stærk nok til at sikre at Grønland nyder godt af den amerikanske tilstedeværelse på Pituffik.
Det fastslår naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S) og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i en fælles udtalelse.
LÆS: Politisk slutspil om Pituffik
Derfor kræver de, at Grønland bliver inddraget direkte i bestræbelserne på at forhandle en ny aftale på plads, der fremover skal sikre, at landet fortsat tjener på Pituffik.
- Grønland kræver derfor fremadrettet igen at have en kommerciel andel af servicekontrakten på Thule Air Base, svarende til den forholdsmæssige andel Grønland hidtil har haft, står der i den fælles udtalelse.
LÆS: Svært at nå aftale om servicekontrakterne på Pituffik
Udtalelesen er en opfølgning på en beslutning i Inatsisartut sidste efterår, som pålagde Naalakkersuisut at gennemføre fælles dansk/grønlandske forhandlinger med USA for at sikre Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland, om nødvendigt med krav om forhandling af tillægsaftale eller genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951.
LÆS: Tidspres for ny serviceaftale om Pituffik
Derfor kræver Naalakkersuisut og udvalget nu:
- at den danske regering vil udvise solidaritet, forståelse og imødekommenhed over for det grønlandske ønske om fælles dansk/grønlandske forhandlinger med USA med det mål at sikre Grønland og det grønlandske samfund får det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland.
LÆS: Analyse: Danmark og Grønland skal stå tættere sammen overfor USA
Derudover kræves det, at det sikres, at en oprydning efter den amerikanske tilstedeværelse ikke går hen og bliver er grønlandsk anliggende.