Nyt træk i langvarigt 'skakspil': Canada udvider krav på Nordpolen betragteligt
Canada har kort før jul skærpet sit krav på havbunden ved Nordpolen med op mod 800.000 ekstra kvadratkilometer. Adjunkt forklarer, at Rusland om relativt kort tid kan stå med en stor trumf i kampen om Nordpolen.
Kampen om Nordpolen tog en ny drejning kort før jul, da Canada 19. december indleverede et skærpet krav på havbunden i det enorme område.
Det beretter flere medier herunder DR's radioprogram Orientering Udsyn.
Det canadiske krav er udvidet med omkring 800.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til mere end en tredjedel af Grønlands samlede areal.
Overlappet med lignende krav fra Kongeriget Danmark og Rusland er desuden steget fra 400.000 til cirka 800.000 kvadratkilometer.
Politiske hensyn droppet
Marc Jacobsen, adjunkt ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet, forklarer i Orientering Udsyn, at alle tre lande nu har maksimeret deres krav på havbunden og på den måde har positioneret sig offensivt overfor hinanden:
- Man kan se det som en form for skak i slowmotion, hvor de tre lande positionerer sig overfor hinanden, som Canada senest har gjort ved at maksimere deres krav. Grunden til, at det er skak, er, at de rykker en lille smule og afventer så den næstes træk, forklarer Marc Jacobsen i Orientering Udsyn.
Han uddyber overfor Sermitsiaq.AG, at Canada tidligere har vist et politisk hensyn til Rusland ved ikke at komme med så stort et krav. Den anspændte situation mellem Vesten og Rusland har dog betydet, at man ikke længere er så påpasselig med at undgå at fornærme Rusland.
Rusland står stærkest
Marc Jacobsen hæfter sig dog ved, at de canadiske myndigheder oplyser, at de har præsenteret det nye krav for Rusland og Kongeriget Danmark, inden de offentliggjorde det. På den måde følger landene stadig den diplomatisk kutyme, der har eksisteret om det følsomme spørgsmål siden Ilulissat Erklæringen i 2008, som de tre lande indgik med de to øvrige arktiske kyststater: Norge og USA.
I øjeblikket er det Rusland, der står stærkest i kampen om Nordpolen, fordi landet indleverede sit første krav i 2001. Selvom kravet blev afvist, beholdt Rusland sin plads forrest i køen. Kongeriget gjorde først krav på selve Nordpolen og et stort tilhørende havbundsområde i 2015.
Det er op til FN's Sokkelkommission at behandle kravene, og fordi Rusland afleverede sit krav først, ventes landet at få en afgørelse allerede sidst i 2023 eller næste år.
- Hvis kommissionen siger, at Rusland har ret i sit krav, kan Rusland med god samvittighed gå ud og sige, at Nordpolen er deres, forklarer Marc Jacobsen.
Diplomatisk løsning kan blive aktuel
Selvom Rusland skulle få godkendt sit krav, udelukker det dog ikke, at også Kongerigets og det canadiske krav godkendes af kommissionen. Men Marc Jacobsen fortæller, at der kan gå 10 år, før Kongeriget får svar på sit krav og derefter yderligere cirka fire år, før der kommer svar på det canadiske. Og det kan vise sig at blive et problem:
- Til den tid kan det blive svært for Kongeriget og Canada at gøre deres krav gældende, hvis Rusland gennem en lang periode har udbredt en fortælling om, at Nordpolen er russisk. Blandt andet derfor kunne det være relevant med en diplomatisk løsning inden for de næste par år, siger Marc Jacobsen.