Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Kampen om Nordpolen bliver hård

Måske har Grønland et forspring i kraft en sten, som GEUS har fisket op fra dybet. Den beviser ifølge geologer, at Grønland har ret til et gigantisk havområde. Men Canada og Rusland stiller krav om samme område. Det diplomatiske tovtrækkeri er i gang.  - Det er som et halbal, hvor folk endnu ikke har fået snapse nok til at byde op til dans, siger diplomat.

Rettet 18.11. i billedeteksten, så  det fremgår, at der samlet er blevet brugt 333 mio på sokkelundersøgelserne

På et kontor i København gemmer sig en brunlig, halvkedelig sten, som måske kan medvirke til, at Grønland bliver endnu større. I bedste fald kommer det grønlandske areal til at vokse 50 procent.

Stenen rummer geologiske data om dramatiske hændelser for millioner af år siden. Mere om det senere. Foreløbig kun at stenen ifølge GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) dokumenterer, at Grønlands kontinentalsokkel strækker sig meget længere ud i havet. Og at det danske kongerige har ret til et gigantisk havområde i det Arktiske Ocean nord for Grønland.

Det er endnu kun en isfyldt, barsk egn, hvor menneskelig færden nærmest er umulig – med mindre man allierer sig med en potent russisk isbryder. Men klimaforandringerne ændrer hastigt på isens udbredelse.

Kongeriget Danmark, Færøerne og Grønland gør i alt krav på fem havområder, som tilsammen er næsten lige så store som hele Grønland. 

Færøerne har allerede fået sin andel i form af et havområde på 27.000 kvadratkilometer. Fornylig underskrev den danske udenrigsminister Jeppe Kofod sammen med den færøske kollega Jenis av Rana og politikere fra Island og Norge en aftale, som giver Færøerne og kongeriget et stort nyt havområde nord for øerne.

Aftalen giver håb for Grønland/Danmark, mener udenrigsminister Jeppe Kofod: 

- Jeg synes, det er et vigtigt eksempel på, at vi kan løse tvister på fredelig vis i overensstemmelse med FN’s Havretskonvention og opnå et resultat, der er acceptabelt for alle parter. Det er også den vej, vi skal følge i de kommende sokkelforhandlinger vedrørende Grønland.

Sur russisk bjørn

Grønland/Danmark har tre krav for FN’s Sokkelkommission. Det ene er på 61.913 kvadratkilometer havbund i det nordøstligste hjørne. Det andet er 114.929 kvadratkilometer syd for Grønland. Det tredje og absolut mest omfattende er på selve Nordpolen – og omegn. Et kæmpe område på 895.541 kvadratkilometer havbund. 

Et kontroversielt krav, som strækker sig hele vejen til den russiske 200 sømils eksklusive økonomiske zone.

Da det dansk-grønlandske blev fremført op mod jul i 2014, udløste det en mindre diplomatisk krise. De russiske magthavere i Moskva fik teen i den gale hals. Mildest talt. De blev rasende over, at lilleput-Danmark havde den frækhed at gøre krav ikke bare på selve Nordpolen – som Rusland mener selvfølgelig er russisk – men også et kæmpe havområde, som i vid udstrækning overlapper, hvad Rusland godt kunne tænke sig. 

En iagttager, der var tæt på processen dengang i Moskva, fortæller, at ”der højst usædvanligt  var åben uenighed, om Rusland skulle følge reglerne i FN’s Havretskommission efter den danske provokation. Men der faldt ro over feltet, da Putin gik ud og sagde, at Rusland skulle forhandle med sine partnere i Arktis og følge FN’s regler”. 

Afgørelse om otte år

Alle krav om nye havområder skal forelægges FN’s Sokkelkommissions 21 medlemmer. Det er allerede sket for de tre områder ud for Grønland. Senest i 2016, da en delegation af embedsmænd fra Grønland og Danmark var i New York for officielt at præsentere de dansk-grønlandske krav, som allerede var velkendte. 

Men den internationale organisation arbejder i sindigt tempo. Og der er allerede mange lande, som står i kø. Så det tager formentlig op mod otte år, før vi får en afgørelse i FNs Sokkelkommission.

Og det bliver uden tvivl et sejt diplomatisk tovtrækkeri med mægtige Rusland og Canada. De to lande hævder nemlig også at have bevis for, at Nordpolen – og et stort havområde - er deres. 

Men geologer i GEUS mener, at Danmark/Grønland har gode kort på hænderne.

- Lykkes det at overbevise FNs Sokkelkommission om de dansk-grønlandske krav, vil det blive den største udvidelse af det danske kongerige siden Margrethe den I., der samlede Danmark, Norge og Sverige, siger seniorforsker Christian Knudsen, GEUS, med begejstring i stemmen.

Det er nemlig på hans kontor, vi finder ”kronjuvelen”- den brune sten, som blev fisket op fra den dybe havbund nord for Grønland. Det undseelige klippestykke kan vise sig sin vægt værd i guld, fordi aflejringer på stenen viser, at den engang har været en del af det grønlandske ”kontinent”.

På den såkaldte LOMROG-ekspedition lykkedes det – ved hjælp af en grab i en lang wire - forskerne at vriste klippestykker løs fra Lomonosov-ryggen. Det er en kæmpe undersøisk bjergkæde på størrelse med Himalaya. 

Formålet med LOMROG-ekspeditionen var netop at undersøge havbunden i det ugæstfrie ocean nord for Grønland for på den måde at skaffe videnskabelig dokumentation for, at den grønlandske kontinentalsokkel strækker sig langt ud i det Arktiske Ocean. Det giver Kongeriget mulighed for at gøre krav på et stort havområde – svarende til næsten det halve af Grønlands areal.

Studier af den vigtige brune sten fra Lomonosov-ryggen viser, at den består af sedimenter, som er dannet i forbindelse med en bjergkædefoldning. Det skete for 470 millioner år siden, dengang to kontinenter stødte sammen. Det er ikke en tilfældig sten, som et isfjeld har bragt med sig. Denne viden underbygger, at Lomonosov-ryggen geologisk hænger sammen med Grønland.

Det har Christian Knudsen påvist i en opsigtsvækkende videnskabelig artikel publiceret af Geological Society of London.

- Det er en stor glæde for mig, at det ikke er kampfly og fregatter, som kommer til at afgøre, hvor stort Grønland og det danske kongerige strækker sig. Men derimod forskning. Det viser, at forskning er til stor nytte. Videnskabelige argumenter afgør sammen med diplomati, hvor tingene lander. Det har bare frygteligt lange udsigter, før vi får en afgørelse i FN. Lige nu er der tyk is i det havområde, Danmark og Grønland gør krav på. Det ændrer sig nok efterhånden med klimaforandringerne. Og dermed bliver området af større strategisk betydning for kongeriget, siger Christian Knudsen.

Rusland ønsker fred

Om Christian Knudsen får ret i, at den skinbarlige, pure videnskab kommer til at afgøre de nye grænser højt mod nord, vil vise sig. 

-Vi har et rigtigt godt samarbejde både med canadiere og russere, forsikrer Christian Knudsen. Samarbejdet er endda så strålende, at GEUS har samarbejdet med canadierne om brugen af den genialt udtænkte grab, som udgravede klippestykker fra Lomonosov-ryggen. Hverken Rusland eller Canada har nemlig hidtil  været i stand til at fiske klippestykker op fra den undersøiske bjergkæde, fortæller Christian Knudsen.

Også de danske diplomater og jurister, som arbejder med kontinentalsokkel-projektet forsikrer, at samarbejdet med Rusland og Canada er strålende og indtil videre uden de store konflikter. Tværtimod udveksler landene flittigt oplysninger. 

Videnskabsfolk og diplomater taler pænt og civiliseret med hinanden. Helt i ånden fra Ilulissat Erklæringen, hvor de arktiske lande skrev under på, at stridigheder skal løses fredeligt efter internationale spilleregler.

På et møde for få dage siden i Udenrigspolitisk Selskab i København mindede den russiske ambassadør om netop Ilulissat-erklæringen.

- Der er en god forståelse mellem Rusland, Canada og Danmark. Vi vil løse problemerne med overlappende krav ved forhandling. Men det kommer til at tage mange år. Husk på, det tog 40 år at få en aftale med Norge i Barentshavet. 

Arktis er et område uden seriøse konflikter. Rusland ønsker, at sådan skal det blive ved med at være. Vi vil have samarbejde. Ikke konfrontation, sagde ambassadøren. Og mindede om de gigantiske investeringer i olie- og gasudvinding i russisk Arktis. Også af den grund er det i russisk interesse at bevare et fredeligt Arktis, sagde ambassadør Vladimir Barbin.

Mange snapse

Blandt diplomater og forskere er der forventning om, at FN’s Sokkelkommission vil anerkende både de dansk/grønlandske, de russiske og de canadiske krav om havbund som legitime og videnskabeligt underbyggede.

Dermed starter et nyt kapitel i tovtrækkeriet om Nordpolen. For så bliver det nemlig op til landene selv at forhandle om de kolde havområder.

Og det kan godt tage mange år. Og blive hårde forhandlinger.

Bag den indtil videre venlige overflade gemmer sig nemlig store, modsatrettede geopolitiske interesser.

En diplomat, der har fulgt kontinentalsokkel-processen i flere år, sammenligner stemningen med en fest, hvor deltagerne endnu ikke har fået nok at drikke til, at de tør byde op til dans.

- Vi er i konstruktiv dialog. Men forhandler ikke direkte om kravene endnu. Vi snakker mest teknik. Vi knytter relationer og opbygger tillid. Men det er som et halbal. Man skal have mange snapse, før man byder op til dans.

- Den gode model, vi fik med Færøerne kan jeg forestille mig også kan bruges mellem Rusland-Canada og Danmark/Grønland. Stemningen er god lige nu. Men formentlig bliver det svært, når stregerne skal slås. Så bliver det hele mere anspændt, lyder det fra den danske topforhandler.

Retten til selve Nordpolen bliver en hård nød at knække.  Selvom det blot er en tyk isflage.

-For Rusland symboliserer Nordpolen Arktis. Den, der har Nordpolen, sidder på magten i Arktis. Derfor er Nordpolen vigtig som symbol for en arktisk stormagt. Også i Canada er Nordpolen en vigtig del af  den nationale identitet, lyder vurderingen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod mener, at den færøske aftale er til inspiration i forhandlingerne med Rusland.

- Sagen viser, hvor stor betydning det har for os, at der er et internationalt regelsæt på området. Vi er enige med Rusland om, at deling af sokkeloverlap skal ske ved forhandling i overensstemmelse med FN’s Havretskonvention. Men der er ingen tvivl om, at forhandlingerne bliver vanskelige og tidskrævende, siger Kofod.

Olie og gas

Hvis det – måske om ti år – lykkes Grønland at udvide grænsen med et nyt havområde, betyder ikke, at vi bare kan fiske løs i de nye farvande. Men blot at vi får rådighed over havbunden. Og den olie, gas, som måske findes der. De fleste geologer tror dog ikke, der er noget hente af kommerciel interesse.  

Men meget kan ændre sig i fremtiden med klimaforandringerne, fremhæver Ane Lone Bagger, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender:

- Det kan ikke afvises, at der forekommer gas, mineraler og olie i undergrunden nord for Grønland. Formentlig vil det være omkostningstungt at udvinde. Men når det er sagt, så er det vigtigt at få afgrænset vores adkomst til et nyt territorium. Ethvert land har en naturlig interesse i at udvide sit territorium. Derfor er vi i vores gode ret til at søge afklaring på, hvor langt Grønlands kontinentalsokkel strækker sig i området nord for Grønland, siger hun.

Køb avisen AG her: 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER