Gå til hovedindhold

Nye kunder skal redde Greenland Oil Spill Response

Det selvstyreejede selskab kører med røde tal efter de store olieselskaber har droppet deres efterforskningsaktiviteter

Det selvstyreejede selskab, Greenland Oil Spill Response skriver blodrøde tal. Men nu arbejdes der hårdt på at vende udviklingen.

Sidste år havde selskabet, der skal bekæmpe eventuelle oliespild, et underskud på tre millioner kroner med en omsætning på kun én million kroner. Dette er ikke som sådan overraskende, da efterforskningen efter olie uden for Grønlands kyster på sit højeste. Nu hvor efterforskningsaktiviteterne stort set ligger stille, mangler selskabet indtægter.

-Vi arbejder på at udvide vores forretningsområde, fortæller Klaus Kuch Jensen, der tiltrådte som ny direktør for selskabet ved årsskiftet.

Selskabet blev stiftet i forlængelse af Cairns prøveboringer i 2012. Cairn donerede nemlig sit udstyr til bekæmpelse af oliespild til Selvstyret. Herefter blev det fastlagt per lov, at alle selskaber, der leder efter olie i grønlandske farvande, skal tegne et medlemskab i Greenland Oil Spill Response.

I skrivende stund er der syv licenser, fordelt på fem rettighedshavere, der skal tegne abonnement hos Greenland Oil Spill Response. Der forventes dog ingen aktivitet på licenserne denne sæson, hvilket også har betydning for de indtægter der måtte tilfalde Greenland Oil Spill Response.

Samarbejde med forsvaret

Det mest konkrete nye skridt lige nu er, at der arbejdes på at etablere et samarbejde med forsvaret.

- Ideen er, at vi overtager opbevaring og vedligeholdelse af det udstyr, som Forsvaret råder over, siger Klaus Kuch Jensen. Han siger videre, at det også er tanken at gennemføre fælles øvelser samt etablere en fælles semi-frivillig styrke, som kan bruges til en indsats på flere forskellige områder.

LÆS OGSÅ: Selvstyre-selskab styrtbløder

Greenland Oil Spill Response har i dag lagre med materialer i havnene i Nuuk og Aasiaat. Udstyret kræver løbende kontrol og vedligeholdelse for at man er helt sikker på at det virker, hvis uheldet en dag skulle være ude. Derfor mener direktøren, at det er nærliggende, at selskabet også overtager vedligeholdelsen af udstyret fra forsvaret, når nu man alligevel er i gang.

Mulighed i mineindustrien

Derudover ser han et potentiale i den spirende mineindustri. Stort set alle mineprojekter har nemlig behov for at oplagre olie til produktion af blandt andet el. Greenland Oil Spill Responses udstyr kunne bruges til præventiv sikring af kystnære brændstofdepoter og deres kompetencer kunne bruges aktivt således at man ikke igen står med en situation hvor en masse olietønder ligger smidt i naturen.

- Jeg ser en også mulighed for, at vi kan stå for sikkerheden, når der generelt bliver bunkret olie i havnene. Hvis der etableres en flydespærring om fartøjet under bunkring, kan man forhindre at olien slipper ud i miljøet, hvis noget af olien bliver spildt.

Dette vil for eksempel også kunne gælde krydstogtsskibe.

Tilladelser til båd- og containerpladser sendes fremover via e-Boks
Forvaltning for Anlæg og Miljø varsler, at de kommende tilladelser til båd- og containerpladser udelukkende sendes via e-Boks. Hvis man er fritaget fra digitalpost, vil man dog forsat få...
Oplad aldrig elektronik når du sover, og husk din røgalarm
Brandvæsnet i Nuuk har registreret tre brande på et halvt år, som følge af opladning af elektroniskudstyr om natten. Meldingen fra brandvæsnet er klar. Oplad aldrig dit elektroniske udstyr når du...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER