Annonce
Ny vurdering: Kan Grønland omsider komme med i Paris-aftalen?
I en ny analyse vurderes det, at Grønland godt kan anvende den 'færøske-model' for at komme med i Paris-aftalen. Naalakkersuisut vil skulle tilrettelægge en klimaindsats i samarbejde med den danske regering.
Igen er der blevet lavet nye undersøgelser af, på hvilke betingelser Grønland kan tiltræde Paris-aftalen, samt hvilke konsekvenser aftalen kan få for landet.
Annonce
Et springende punkt har været, om Grønland vil blive bundet af de CO2-reduktioner (kaldet NDC), som Danmark har meldt ind via EU som bidrag til opfyldelse af Paris-aftalen.
Men ifølge et notat fra advokatfirmaet Poul Schmith kan Grønland formentlig godt tiltræde aftalen på samme vis som Færøerne, der har valgt ikke at have et såkaldt territorialt forbehold. Med hensyn til Færøerne er det blevet aftalt, at Danmark kunne indlevere en separat plan for klimaindsatsen på Færøerne.
Grønlands tiltrædelse af aftalen kræver ifølge advokatfirmaet derfor, at Grønland i samarbejde med den danske regering fastlægger, hvordan man med en klimaindsats skal bidrage til at opfylde forpligtelserne under Parisaftalen:
Kan udarbejde særskilt plan
- Der er således ikke noget retligt til hinder for, at Grønland i samarbejde med den danske regering fastsætter et andet reduktionsmål end det, Danmark har forpligtet sig til i EU-NDC’en. Herunder vil f.eks. råstof- og skibsfartssektoren kunne holdes ude af eventuelle reduktionsforpligtelser for Grønland, skriver advokatfirmaet i notatet, som er sendt i høring af Naalakkersuisut.
Grønland vil altså ikke kunne indmelde sit eget mål, men vil kunne gøre det via Danmark.
Det var tilbage 1. november 2021, at Múte B. Egede bekendtgjorde på COP26 i Skotland, at Grønland ville tiltræde den verdensomspændende klimaaftale fra 2015. Aftalen har til formål at begrænse opvarmningen af kloden ved at landene begrænser udledningen af CO2.
Planen om at tiltræde aftalen gik dog i stå, da IA skiftede Naleraq ud med Siumut som koalitionspartner. Siumut har nemlig hele tiden haft forbehold for at tiltræde Paris-aftalen, med det argument at den vil kunne stå i vejen for fremtidig industriel udvikling her i landet
Her er CO2-udfordringerne
En konsekvensanalyse lavet af Ea Energianalyse for Naalakkersuisut er også sendt i høring. Analysen gennemgår Grønlands CO2-udledning, der opgøres til i alt 577.000 tons CO2 i 2020.
Udledningen kommer primært fra afbrænding af olieprodukter til opvarmning, fiskeri, elproduktion og transport, står der i rapporten, der påpeger, at udledningen i dag er 12 procent lavere end i 1990. Året bruges som pejlemærke for landes CO2 udledning.
Det pointeres også, at den planlagte udbygning af vandkraft ved Nuuk samt Qasigiannguit og Aasiaat, kan reducere Grønlands udledning til ca. 460.000 tons, hvilket er 30 procent lavere end 1990.
Analysen peger også på udfordringerne:
- De største udfordringer for Grønland i forhold til at finde klimaløsninger bliver at omstille fiskeriet, søfarten, luftfarten og energiforbrug i byer og bygder uden adgang til vandkraft.