Ny lånemulighed på vej til kommuner: Fremragende idé, vurderer professor

Grønlandske kommuner er snublende tæt på at kunne optage lån på fordelagtige vilkår via Kommunekredit i Danmark.

Kommunerne har udsigt til at kunne få lån på attraktive vilkår via Kommunekredit i Danmark. På billedet ses det store skolebyggeri i centrum af Nuuk til omkring 700 mio. kr., som Sermersooq har været ude at låne penge til - dog ikke via Kommunekredit.

Gennem flere år er der blevet arbejdet på at give kommunerne her i landet adgang til at søge om lån hos Kommunekredit i Danmark.

I Kommunekredit optager de danske kommuner lån og garanterer for hinanden. Konstruktionen betyder, at der er stor sikkerhed for lånene, og blandt andet derfor kan de optages med relativt fordelagtige renter og bidragssatser.

Ifølge det nyligt fremlagte finanslovsforslag melder Naalakkersuisut ud, at man forventer, at ordningen er helt etableret i løbet af sidste halvdel af 2023, med henblik på at eventuelle lån vil kunne sagsbehandles i løbet af 2024.

Lånene kan eksempelvis være til offentlige anlægsprojekter, investeringer i bolig- og infrastruktur samt vedligehold, skriver Naalakkersuisut i finanslovsforslaget.

- Fremragende idé

Og det er en smart ordning for både Grønland og Danmark, mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Grønlandske kommuner får adgang til billigere lån, og Danmark yder i realiteten en støtte på potentielt millioner af kroner til Grønland uden at skulle have penge op ad statskassen, opsummerer han:

- Det er en fremragende idé, fordi det er en økonomisk fordel for Grønland, som ikke bliver en real økonomisk ulempe for andre, siger han.

Ifølge finanslovsforslaget bliver lånerammen i Kommunekredit for de grønlandske kommuner på fire milliarder kroner.

Skal ikke i danske skatteyderes lommer

Sparer kommunerne eksempelvis én procent på en fordelagtig rente og lavere bidragssats giver det en besparelse på 40 mio. kr. årligt, hvis lånerammen udnyttes fuldt ud.

- 40 mio. kr. mere i bloktilskud ville jo skulle tages op af danske skatteborgeres lommer, hvorimod den hjælp man får ved at kunne finansiere via Kommunekredit er fuldstændig gratis, siger Per Nikolaj Bukh.

Professoren vurderer, at en kommunekreditobligation handles til cirka samme rente som andre obligationer, men bidragsprocenten er lavere.

- Det skyldes, at en kommune i princippet ikke kan gå konkurs, så der er ikke nogen kreditrisiko. Desuden skal Kommunekredit ikke have et overskud. Derfor er det billigere at låne gennem Kommunekredit, end i andre kreditinstitutter, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Og det er derudover markant billigere, end hvis de grønlandske kommuner skal have et almindeligt banklån.

Skal godkendes af Naalakkersuisut

I finanslovsforslaget skriver Naalakkersuisut, at kommuners ansøgning til Kommunekredit, skal opfylde følgende kriterier:

  • Beslutning om låneoptagelsen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen og i virksomhedens bestyrelse for kommunalt ejede selskab.
  • Låneoptagelsen skal være godkendt af Naalakkersuisut v. Departement for Finanser og Ligestilling.

- Departement for Finanser og Ligestilling vægter visse forhold ifm. stillingtagen til indkomne låneanmodninger. For eksempel samfundsøkonomisk effekt, tilbagebetalingsprofil, m.v., tilføjes det.

Powered by Labrador CMS