Ny forskning: Ittoqqortoormiit-borgere har høje koncentrationer af PFAS i blodet

Borgere i Ittoqqortoormiit har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, viser studie.

Rovdyr i toppen af fødekæden som eksempelvis isbjørne, tandhvaler og ringsæler indeholder rigtig meget PFAS. Fangere i Østgrønland spiser meget kød fra disse dyr og har derfor nogle af de højeste koncentrationer af PFAS i blodet, viser studie.(Arkivfoto)

Borgerne i Ittoqqortoormiit har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening med PFAS.

Det viser et studie, som Aarhus Universitet Technical Sciences har lavet. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Planetary Health.

Konkret viser studiet, at 92 procent af beboerne i Ittoqqortoormiit får langt mere PFAS i kroppen end Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA's) anbefaler for at undgå skader på immunsystemet.

86 procent er over grænseværdi

- Desuden har 86 procent af indbyggerne blodværdier, der ligger højere end EFSA's grænseværdi for alvorlig risiko for skader på immunsystemet, skriver Aarhus Universitet om studiet.

PFAS-stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden.

Rovdyr i toppen af fødekæden som eksempelvis isbjørne, tandhvaler og ringsæler indeholder derfor rigtig meget PFAS.

Dyrene er en vigtig fødekilde i Østgrønland. Derfor stammer de høje PFAS-niveauer i befolkningens blod primært fra denne føde.

Fangere særligt udsatte

Men det er ikke overraskende, at isbjørne og andre rovdyr i Arkis indeholder høje koncentrationer af PFAS, og at de bliver overført til fangere.

Det siger Christian Sonne til Politiken. Han er professor ved Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet og har været med til at lave undersøgelsen.

- Isbjørnefangere har nogle af de højeste koncentrationer af PCB (miljøgift, red.). Men at værdierne for PFAS er så høje, er helt enormt.

Øger risiko kræft og hormonforstyrrelser

- Tidligere sagde vi, at grønlændere sagtens kunne spise en masse kød. Men nu er det gudhjælpemig også et problem. Sammenlignet med situationen for fem år siden er det blevet hyperkompliceret, siger han til avisen.

PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.

Det bruges i næsten alle industrigrene og findes i mange produkter. Det tæller blandt andet tekstiler, tæpper, sko, madindpakning, kosmetik og brandskum.

Stofferne er blevet identificeret flere steder de senere år.

Danmark arbejder for forbud

Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS, som hører til samlingen af stoffer, havde spredt sig fra en brandskole i Korsør i Danmark til en nærliggende mark, hvor køer græssede.

Danmark arbejder sammen med flere andre lande for et forbud mod de sundhedsskadelige flourstoffer. PFOS blev allerede forbudt for over ti år siden. Og det har betydet et fald i miljøet af netop det stof.

Studiet fra Aarhus Universitet viser, at PFAS-niveauer i befolkningernes blod generelt er højere i Europa og Nordamerika sammenlignet med lande i Asien og Afrika.

Grønland topper liste

De højeste koncentrationer findes - i faldende rækkefølge - i Grønland, Færøerne, Danmark, Australien, Sverige, Norge, Malaysia og USA.

I Danmark og på Færøerne er PFAS-koncentrationen i befolkningens blod på samme niveau som i Grønland. Befolkningen på Færøerne spiser grindehval, som også har høje niveauer af PFAS.

FAKTA: PFAS-stoffer ophober sig i blod og organer

  • PFAS er en samling af flourholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
  • Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
  • PFAS har været brugt i produkter lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Nogle er forbudt at bruge i dag, mens andre fortsat bruges.
  • PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
  • Et af de mest omtalte PFAS-stoffer er PFOS. Det var tidligere populært i produktionen af bygningsmaterialer, fordi det er brandhæmmende.
  • PFAS-stoffer er blevet identificeret flere steder de senere år. Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
  • Danmark forsøger sammen med flere andre lande at få alle PFAS-stofferne forbudt i EU.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Danske Regioner, Miljøstyrelsen, Politiken, TV 2, Ritzau og Ingeniøren.

Powered by Labrador CMS