Ny forskning: Gletsjer-mel kan bidrage til at bekæmpe klima-forandringer

Gletsjermel er i stand til at binde store mængder CO2 ved hjælp af en teknik, som kaldes forstærket forvitring. Det viser resultater fra forsøg på marker i Danmark.

8000 år gammelt hav-depot på den lille ø Maalutu nord for Nuuk. Gletsjermelet er langsomt kommet til syne efter den sidste istid. Klippen er ca. 16 meter høj, skriver Københavns Universitet.

To nye studier har påvist, at gletsjermel fra Grønland kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren.

Det fortæller jordforsker Christiana Dietzen fra Globe Institute på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag de nye studier, i en pressemeddelelse.

Forskerne har regnet ud, at hvis man tager udgangspunkt i de to nye studiers resultater, og forestiller sig, at det er muligt at sprede gletsjermel ud på samtlige marker i Danmark, hvor forholdene er de samme som i studierne, kan man indfange 27 millioner tons CO2.

Det er samme mængde CO2, som Danmark udleder på et helt år. Tidshorisonten for optagelsen er dog stadig usikker, men er nærmere et årti end et par år.

Findes i uanede mængder

- Det er en nem, skalerbar løsning, som kan bruges i Danmark såvel som i resten af verden. Modsat andre mineraler, der anvendes til forstærket forvitring, kræver gletsjermel ingen forarbejdning, og der er mere eller mindre uanede mængder af det i Grønland, siger Christiana Dietzen.

Hvad er forstærket forvitring?

Når CO2 opløses i vand, som det helt naturligt gør, dannes der kulsyre, som kan opløse sten. Den proces kaldes forvitring. Man kan for eksempel se det på gamle statuer, der smuldrer langsomt. Forvitring er en kemisk reaktion, som samtidig omdanner kulsyre til andre kulstofholdige forbindelser, der ikke som CO2 vender tilbage til atmosfæren som drivhusgasser.

Forstærket forvitring fremskynder den proces, ved at mere sten-overflade bliver eksponeret for kulsyren, for eksempel når sten knuses og blandes i landbrugsjorden. Ved at udsætte større områder for den kemiske reaktion fremskynder man den naturlige proces, hvilket gør det muligt at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Det kan på den korte bane være med til at modvirke klimaforandringer.

Kilde: Københavns Universitet

Forskeren tilføjer, at der ikke er grund til at tro, at det vil påvirke miljøet i Grønland, at udvinde gletsjermelet.

For Grønland er det tværtimod en økonomisk gevinst, hvis grønlandsk gletsjermel går hen og bliver en eftertragtet handelsvare, lyder vurderingen.

Christiana Dietzen understreger dog, at det er vigtigt at holde øje med mængden af CO2, der afgives til atmosfæren, når gletsjermel skal transporteres fra Grønland til andre lande.

Hvad med transporten?

- Det er vigtigt at gøre rede for CO2-udledningen ved transport af materialet, så vi kan sikre os, at gletsjermel overordnet set har en positiv effekt på CO2-udledningen, og undgå at anvende det i områder, hvor transportudledningen opvejer de klimamæssige fordele, forklarer hun.

Ud over at binde CO2 viser de nye studier, at gletsjermel er et fremragende som gødning. Det fungerer faktisk bedre end almindelig økologisk, muligvis fordi gletsjermel indeholder flere forskellige næringsstoffer.

- Overraskende nok havde økologisk gødning ikke nogen effekt i det område, vi testede, hvilket indikerer, at jorden allerede var rig på næringsstoffer. Derimod så vi større plantevækst på de marker, hvor vi havde tilført gletsjermel - nærmere bestemt en stigning på 24 procent i udbyttet af majs og en stigning på 19 procent i udbyttet af kartoffelknolde, siger Christiana Dietzen.

Det var dog kun det første år af forsøget, at gletsjermel havde en effekt på høstudbyttet på markerne i Sønderjylland, skriver universitet. Ved forsøg i Ghana steg høstudbyttet med hele 35 procent i gennemsnit, og det er fortsat sådan gennem fire sæsoner. Det forsøg er dog endnu ikke afsluttet.

Powered by Labrador CMS