Ny forskning om demens: Flere ting kan forebygge sygdommen
I Grønland er den demografiske udvikling med flere ældre som vil få behov for hjælp og pleje en realitet, og der forventes samtidig en stigning i antallet af demenspatienter. Men et nyligt offentliggjort dansk demensstudie viser, at man selv kan være med til at forebygge demens.
Det lader til at arbejdet for demensramte samt forebyggelsen omkring demens står i stampe i Grønland. Godt nok kommer der sporadiske forskningsmæssige samt politiske signaler om, hvilke tiltag der er på området. Men det har endnu ikke ført til et egentligt screeningsprogram for sygdommen og på politisk plan forholder man sig stadig til en demensplan fra 2013.
Men én ting er forskningsmæssig og politisk håndtering af demensproblematikken i landet, en anden ting er, hvad den enkelte og dennes nære pårørende kan gøre for at forebygge demenssygdom.
Det viser et nyligt offentliggjort danske forskningsstudie om forebyggelse af demens.
Sund livsstil forebygger demens
Forud for det danske forskningsstudie har man i USA også forsket i mulige årsager til demens. Her er man nået frem til 12 årsager for omkring 40 procent af demenstilfælde. Det drejer sig om fysisk inaktivitet, højt alkoholforbrug (mere end 14 genstande per uge), fedme, rygning, hypertension (højt blodtryk), diabetes (sukkersyge), depression, traumatisk hjerneskade, høretab, kort skolegang, social isolation samt eksponering for luftforurening.
Selvom vi her i landet lever markant anderledes end i USA, så er der mange fællesnævnere, der understøtter konklusionen om, at en sund livsstil i mange tilfælde kan forebygge demenssygdom.
En rask daglig gåtur og anden fysisk aktivitet kan forebygge ustabilt blodtryk og fedme ligesom alkoholforbrug kan reguleres og være med til at undgå demens.
Så hvis man har én eller flere risici af de nævnte årsager, kan man på egen hånd holde demensfaren i ave, ligesom man ved rettidig lægelig behandling også kan forebygge den invaliderende sygdom.
Grønland sakker bagud
Den grønlandske befolkning er en sårbar størrelse. Vi har ligesom resten af verden en fremtidsprognose som indikerer flere plejekrævende ældre og færre borgere i arbejdsstyrken.
Kun enkelte medlemmer af Inatsisartut har forsøgt at sætte fokus på demensproblematikken, mens kun Kommuneqarfik Sermersooq har en fast demenskoordinatorstilling og Kommune Kujalleq aktuelt har slået en splinterny stilling op.
I sommeren 2020 kom der et lovende budskab op i form af udsigt til nye redskaber til demensudredning fra Aalborg universitetshospital og læge Inaluk Kleist, der dog fortsat ikke er blevet implementeret.
sundhedsvæsenet diagnosticerer omkring 40 nye demenstilfælde hvert år og en fremskrivning viser at der i løbet af de kommende år vil ske mere end en fordobling af antallet af borgere med demens.
Mørketal for demens
Naalakkersuisut har i slutningen af februar fremlagt en ny ældrestrategi. Her indrømmer Naalakkersuisut blankt at kendskabet til udbredelsen af demens er mangelfuldt:
- Dette skyldes, at sundhedsvæsnet er ansvarlige for den endelige diagnosticering af demens og demenstype. Det er ifølge kommunerne et generelt problem at sundhedsvæsnet primært diagnosticerer, idet der skabes en flaskehals gennem sundhedsvæsnets manglende kapacitet, og de metoder der benyttes til diagnosticeringen, lyder det blandt andet i ældrestrategien.
Der henvises til at ældre som skal diagnosticeres er nødt til at tage til Nuuk, hvor de blandt andet skal igennem en CT-scanning, og at dette forhold skaber flaskehalsproblemer.
Af konkrete tiltag peger Naalakkersuisut på to tiltag indenfor demensområdet, nemlig afdækningen af behovet for demensafsnit i landets alderdomshjem samt etablering af afsnittene i løbet af 2024-2026. Derudover vil man igangsætte informationskampagne om demens for fagfolk og pårørende.