fyring
Ny forklaring: Leths erhvervsinteresser årsag til fyring
Det er risikoen for sammenblandingen af Henrik Leths erhvervsinteresser med hvervet som bestyrelsesmedlem i Grønlands Statistik. Det sagde Aqquaq B. Egede til Qanorooq
Det er formandsposten i Polar Seafood, der var årsagen til fyringen af Henrik Leth. Det sagde naalakkersuisoq for skatter og finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA) i gårsdagens Qanorooq.
Han forklarede at Henrik Leth som bestyrelsesformand for landets største private fiskerivirksomhed har økonomiske interesser, der er uforenelige med et virke som bestyrelsesmedlem i Grønlands Statistik.
- Jeg har set på, at samfundets værdier skal beskyttes, sagde Aqqaluaq B. Egede (IA) i det direkte interview.
Forklaring om GE udløste kritik
Tidligere har forklaringen gået på, at det skulle være bestyrelsesposten i Grønlands Erhverv, der skulle være problemet.
- Bestyrelsens medlemmer bør vælges ud fra personlige kvalifikationer og ikke som repræsentanter for bestemte myndigheder eller organisationer, sagde Aqqaluaq B. Egede (IA) således til KNR i sidste uge.
En forklaring, der udløste kritik fra flere eksperter, der mente at naalakkersuisoq for finanser var på kant med reglerne.
Fastholder at fyring var lovlig
Men det afviser Aqqaluaq B. Egede (IA) blankt.
- Det fremgår ikke af loven, at Naalakkersuisut ikke kan fyre nogen, sagde han til Qanorooq.
Aqqaluaq B. Egede (IA) forklarer, at han reagerede efter at han var tiltrådt som naalakkersuisoq, da han fandt situationen problematisk.
LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut fyrer Henrik Leth i utide