Nuuk

Nuuk får lokalhistorisk museum

I flere år har Peqatigiiffik Nuummi Eqqaamasat arbejdet for at få etableret et lokalhistorisk museum i Nuuk. Nu åbner museet til maj

Peqatigiiffik Nuummi Eqqaamasat i gang med at se på de kommende museumslokaler på det gamle værft på Kolonihavnen
Offentliggjort

Både Nuuk Lokalhistoriske Forening Peqatigiiffik Nuummi Eqqaamasat og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har i flere år arbejdet for, at der blev oprettet et lokalhistorisk museum i Nuuk. Og den vision ser nu ud til at blive opfyldt.

Nuuk Kunstmuseum har således det sidste halve år været ansvarlig for oprettelsen af det kommende museum.

Det gamle værft
Museet får til huse i den gamle værftsbygning ved Kolonihavnen. Her har lokalerne gennem de seneste måneder pågået en større renovering

Formidling
Det kommende museum får navnet Nuutoqaq - Nuuk Museum, og formålet med etableringen af det nye museum er at samle Nuuks kulturhistorie. Endvidere får museet til opgave at formidle historien videre, så den bliver bevaret for eftertiden.

Bevarer kulturarven
- Vi ønsker at skabe et museum, der levende formidler, samt aktivt indsamler og bevarer Nuuks kulturarv. Med udgangspunkt i museets samlinger samt særudstillinger og arrangementer skal museet udbrede og styrke interessen for Nuuks kulturhistorie. Det kommende museum skal være en kendt og respekteret kilde til hovedstadens identitet før og nu, fremhæver Asii Chemnitz Narup, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, ifølge Sermersooq.gl.

Slutningen af maj
På nuværende tidspunkt anslår Kommuneqarfik Sermersooq, at Nuutoqaq - Nuuk Museum kan åbne første del af museet i slutningen af maj.

Læs: Kulturskatte hjem til Nuuk

Powered by Labrador CMS