Formanden for Naalakkersuisut til Trump: - Vi tilhører ikke andre

Tôrtia Reimer-Johansen
usha vance gæster grønland

USA's præsident Donald Trump har endnu en gang udtalt sig om Grønland og om at få Grønland. 

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, understreger, at Grønland er en selvstændig enhed, der bestemmer over sin egen fremtid.

Jens-Frederik Nielsen skriver på Facebook:

"Vi skal lytte, når andre taler om os. Men vi skal ikke lade os ryste.

Præsident Trump siger, at USA “får Grønland”. Lad mig sige det klart:

Det får USA ikke. Vi tilhører ikke andre. Vi bestemmer selv vores fremtid.

Vi skal ikke reagere med frygt. Vi skal reagere med ro, værdighed og sammenhold.

Og det er gennem disse værdier, at vi klart, tydeligt og roligt skal vise den amerikanske præsident, at Grønland er vores.

Sådan var det i går. Sådan er det i dag. Og sådan vil det også være fremover", lyder udmeldingen fra Jens-Frederik Nielsen.

Powered by Labrador CMS