”Nok er nok”-demonstration på slotsplads

Knap 40 demonstranter var i aftes mødt op på Christiansborg Slotsplads for at markere, at ”nok er nok” i lighed med de mange andre demonstranter, hvis råb gav genlyd i Nuuk centrum.

Offentliggjort

Mens cirka 1000 personer nok en gang gennemførte en demonstration i centrum af Nuuk var 30 til 40 personer mødt op på Christiansborg Slotsplads for at give sin mening til kende over de seneste politiske beslutninger.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra IA havde taget turen fra Aalborg for at holde en tale til demonstranterne. Hun gav sin fulde støtte til demonstranterne og deres bekymring over, at man har sænket selskabsskatten og forhøjet afgifter på visse varer i stedet for at sikre de lavestlønnede bedre vilkår.

Aaja Chemnitz Larsen holdt en tale til demonstranterne

Det er Michael Bro, der tog initiativ til demonstrationen på slotspladsen.

- Grønlændere i Danmark og ikke mindst i udlandet vil også høres. Der er en del af os som ellers vil bo i Grønland, men ikke kan pga. yderst ringe og ringere forhold derhjemme! Vi skal og vil derfor aktivt også være med til, at forme Grønland til et bedre sted, at leve i, siger arrangøren.

Powered by Labrador CMS