ICC om Pituffik: Der er stadig uløste menneskeretlige problemer
ICC er positive over for amerikanernes navnendring på Pituffik. Organisationen håber dog, at ændringen vil markere begyndelsen på en større undersøgelse af konsekvenserne af tvangsflytningen i 1953.
Torsdag ændrede USA navnet på Thule Air Base til Pituffik Space Base. Det skete ved en ceremoni på selve basen under overværelse af en række prominente grønlandske politikere og USA's ambassadør til Kongeriget.
Hos inuit-organisationen ICC tager man positivt imod navneændringen, og international forkvinde Sara Olsvig er blandt andet tilfreds med, at der blev afholdt et øjebliks stilhed i respekt for de borgere, der i 1953 blev tvangsflyttet for at gør plads til basen:
- Da vi i ICC fandt ud af, at der skulle være dette arrangement, sendte vi en opfordring til både amerikanerne og Naalakkersuisut om, enten at besøge mindesmærket for tvangsflytningen eller holde et øjebliks stilhed.
- Det gjorde vi, fordi det er vigtig at huske den historie, som stadig har konsekvenser i dag, siger Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG.
Håber på større undersøgelse
Sara Olsvig var tilstede under ceremonien på Pituffik torsdag. Det var dog i forbindelse med hendes ph.d.-projekt og ikke som repræsentant for ICC.
I ICC håber man på, at navneændringen kan markere begyndelsen på, at konsekvenserne af tvangsflytningen i 1953 kan blive undersøgt nærmere:
- Der skal lyde en opfordring fra ICC om, at man bør undersøge dybere, hvad konsekvenser opførelsen af militærbasen samt hvad koloniseringen generelt har haft for området, siger Sara Olsvig.
Forkvinden fortæller, at ICC har gennemført interview med lokalbefolkningen, og her har man fundet ud af, at der stadig er uløste problemer omkring tvangsflytningen.
Fortsat konsekvenser af flytning
- Da tvangsflytningen fandt sted levede man stadig nomadisk. Nogle af de mennesker, som ikke var der, da flytningen fandt sted, har ikke været en del af de efterfølgende processer omkring eksempelvis erstatning, påpeger Olsvig.
Ved FN’s Specialrapportør for oprindelige folks rettigheders landebesøg i Grønland i februar i år rejste ICC de menneskeretlige problematikker over for specialrapportøren.
- Vi mener, der fortsat er menneskeretlige konsekvenser af tvangsforflytningen, der bør belyses. Både i forhold til selve dét, at være forflyttet, men også i forhold til brug af området og dermed brug og bevarelse af viden om steder, ressourcerne, fangstpladser og fri bevægelighed på tværs af Inuit Nunaat, det vil sige i dette område Grønland og Canada, siger Sara Olsvig.
Arbejder for fri bevægelighed
ICC har tidligere samarbejdet med foreningen Hingitaq 53 omkring eftervirkningerne af tvangsflytningen. Det var blandt andet ICC og Hingitaq 53, der i 2001, på 50’året for etableringen af basen, satte en mindeplade op i Pituffik.
ICC har også et yderligere fokus på området i forbindelse med projektet om Pikialasorsuaq - åbenvandsområdet mellem det nordligste Canada og Grønland.
Her arbejder ICC for, at inuit kan få fri bevægelighed over grænsen mellem Grønland og Canada og etablere Inuit-ledede forvaltning af områdets ressourcer.